Livsfarlig tampon kostede begge ben: Model fundet bevidstløs i bræk og afføring

Den amerikanske model Lauren Wasser var skræmmende tæt på at miste livet tilbage i 2012.
Her blev hun fundet bevidstløs liggende i sit eget bræk og afføring, hvorefter hun døden nær blev hastet på hospitalet.
Her fandt læger ud af, at hun led af Toksisk Shock Syndrom (TSS), som er en sjælden tilstand, der ofte er forårsaget af en tampon.
Heldigvis slap Lauren Wasser med livet i behold, men det gjorde hun kun, fordi lægerne amputerede hendes ben.
Nu taler den 35-årige model ud om den skræmmende nærdødsoplevelse og tabet af sine ben.

Det gør hun i podcasten "Diary of af CEO", skriver Mirror.
Her fortæller Lauren Wasser blandt andet, at hun den pågældende dag tilbage i 2012 havde det dårligt og følte sig syg.
Hun fik det gradvist dårligere og dårligere og mistede på et tidspunkt bevidstheden. Hun blev fundet af politiet, efter hendes mor ikke kunne få fat i hende, hvorefter hun blev hastet på hospitalet.
Her var hendes feber så høj, at hun blev lagt i kunstigt koma.
Læger fandt hurtigt ud af, at hun havde en tampon i, hvorefter de diagnosticerede hende med TSS - og da Lauren Wasser vågnede af koma, kunne hun mærke, at den var helt gal med hendes ben.
- Mine fødder brændte. Det var som om, at der var nogen, som var ved at sætte ild til mine fødder. Det var helt vanvittigt, fortæller hun.
Da Lauren Wasser fik besked om, at hendes ben skulle amputeres, gik hun i panik.
- Jeg begyndte bare at skrige efter min og min gudfar og råbte: "I må ikke lade dem røre mig", fortæller hun.
Hun fortæller videre, at hun i første omgang fik lov til at beholde sit venstre ben, da der - ifølge lægerne - var 50 procent chance for at redde det.
De voldsomme smerter forsvandt dog aldrig, og derfor fik Laursen Wasser også det andet ben fjernet cirka seks år senere, og siden da har hun dedikeret sit liv til at skabe fokus på TSS.
En tilstand, der skyldes giftstoffer fra bestemte bakterier, der under særlige tilstande kan trænge ind i blodbanen, hvilket oftest hænder ved brugen af tamponer.
Læs mere om syndromet her.