Efter otte sæsoner "Gift ved første blik": Gert Martin Hald færdig som ekspert
– Det er selvfølgelig lidt vemodigt ikke at skulle være med, men grunden er simpel, fortæller Gert Martin Hald til SE og HØR.
For det første skulle psykologen, der er professor på Københavns Universitet, på forskningsophold i Australien samtidig med, at optagelserne fandt sted. Det betød, at han havde brug for at stå over i en sæson.
Men nu står han helt over, for DR har sat et spritnyt hold af eksperter, som endnu ikke er offentliggjort.
– Konceptet havde brug for fornyelse, og derfor skiftede men massivt ud i eksperter, casting med mere, forklarer Gert Martin Hald.
Det bekræfter Julia Lahme, mens ”Gift ved første blik”s PR-bureau, Geelmuyden Kiese, der står for pressehåndteringen i stedet for DR, ikke vil melde noget ud om den nye sæson før næste uge.
I et nyhedsbrev afslører DR dog selv, at en af de store ændringer i år er, at parrene ikke skal sove sammen den første nat efter vielsen.
– Jeg glæder mig til at se det fra en anden vinkel og hepper på både eksperter og deltagere, siger Gert Martin Hald.
Det er vigtigt for ham at understrege, hvor glad han er for at have medvirket i samtlige sæsoner af ”Gift ved første blik” fra 2014 og indtil nu.
– Det har været et privilegium og sjovt at være med til at udvikle og være en del af Danmarks mest succesfulde internationale format gennem tiderne over årene, siger Gert Martin Hald og tilføjer jokkende:
– Hvis de (nye eksperter, red.) er gode, melder jeg mig som deltager næste år.