Nyheder4. august 2023

I dag uddeles Polka Verner Legatet for sidste gang

Der skal ske noget nyt, og derfor bliver det sidste gang, at den mangeårige Smukfest-pris Polka Verner Legatet uddeles i Bøgeskoven
Smuk Fest  Reportage fra Smuk Fest i Skanderborg.Bla. uddeling af fire legater fra Polka Verner.Marie Key, Michael Simpson, Peter Belli og Jytte Abilstrup. Desuden Chili Claus, Søs Egelind, Sisse Fisker, Inger Støjbjerg, Christian Degn, Micki Cheng mfl.
I 2016 modtaget Jytte Abildstrøm, Michael Simpson, Marie Key og Peter Belli alle prisen. Men i år er den sidste gang, Polka Verner-prisen bliver uddelt.
 Foto: All Over Press Denmark

Siden 2002 har Søs Egelind og Kirsten Lehfeldt hvert år uddelt kulturhæderprisen Polka Verner Legatet på Smukfest.

Men på årets festival bliver det uddelt for allersidste gang. Det skyldes, at der skal ske noget nyt.

Det fortæller Søren Eskildsen, der er talsmand for Smukfest, til Jyllands-Posten.

Smukfest har i flere år hentet pengepræmien, der går til én eller flere kulturpersonligheder, fra det skandaleramte auktionshus Lauritz.com.

Men i år er det anderledes, da festivalens samarbejde med auktionshuset er afsluttet, og pengene er hentet fra Smukfests egne kanaler.

– Dermed har Lauritz.com-konkursen heller ingen konsekvenser for Polka Verner Legatet. Vi valgte allerede sidste år at stoppe samarbejdet med Lauritz.com, fordi vi har besluttet, at Polka Verner Legatet uddeles for sidste gang i år. Der skal ske noget nyt, fortæller Søren Eskildsen til mediet.

Polka Verner Legatet, der er oprettet af skuespillerne Søs Egelind og Kirsten Lehfeldt, er gennem tiden gået til en lang række danske kulturpersonligheder.

Senest gik det både til Niels Hausgaard og holdet bag DRs "Tæt på sandheden", der udover æren fik tildelt 100.000 kroner hver.

Det sidste Polka Verner-legat uddeles klokken 15.45 på Udsigten i Bøgeskoven.

Sponsoreret indhold