Costaricansk fodboldspiller dræbt af krokodille
En lukket bro holdt ikke fodboldspilleren Jesus Lopez Ortiz tilbage, da han ville hoppe i Cañas Floden i Costa Rica.
Broen var lukket for fiskeri, fordi der var krokodiller i vandet.
På tragisk vis blev den 29-årige fodboldspiller angrebet af en krokodille, da han hoppede i vandet.
Her blev han trukket ned i vandet og dræbt, skriver New York Post.
Krokodillen ville ikke give slip på fodboldspilleren, og flere øjenvidner så efterfølgende dyret svømme rundt med liget i floden.
For at få fat i liget måtte politiet dræbe krokodillen, til trods for at de er fredet i Latinamerika.
Jesus Lopez Ortiz' fodboldklub, Deportivo Rìo Cañas, har delt den tragiske nyhed på deres Facebook-profil.
"Med stor sorg kan vi offentliggøre, at Jesus Lopez Ortiz er død. Hvil i fred og tilslutter os din families smerte", står der i et af de mange opslag, klubben har lavet i forbindelse med dødsfaldet.
Fodboldspilleren efterlader sig to børn på otte og tre år.
Han blev begravet i torsdags.