Streaming4. august 2023 (opd. 4. august 2023)

"Breaking Bad"-stjernen Mark Margolis er død

Mark Margolis blev kendt for sin rolle som skurk i både kultserien "Breaking Bad" og opfølgeren "Better Call Saul"
Her ses Mark Margolis (t.h.) under en kaffesnak i sin hjemby New York.
Her ses Mark Margolis (t.h.) under en kaffesnak i sin hjemby New York.
 Foto: MEGA

LÆS OGSÅ: "Better Call Saul"-stjernen Bob Odenkirk stabil efter kollaps

Efter kort sygdom er "Breaking Bad"-skuespilleren Mark Margolis gået bort.

Ifølge flere international medier var den 83-årige stjerne kortvarigt indlagt på et sygehus i New York, før han døde.

Mark Margolis blev kendt for sin rolle som skurken Hector Salamanca i "Breaking Bad" - og senere i opfølgeren "Better Call Saul".

Planen var ellers, at skuespilleren alene skulle være med i nogle få afsnit, men han blev hængende og udviklede sin rolle til noget meget større.

Hans figur, Hector Salamanca, fik til sidst et voldsomt endeligt i "Breaking Bad", da han sprængte en bombe under sin kørestol i forsøget på at tage livet af en rival, der ville dræbe ham på plejehjemmet.

Mark Margolis levede i høj grad af sit ansigt og stemmen.
Mark Margolis levede i høj grad af sit ansigt og stemmen.
 Foto: Andy Kropa/Invision/AP

Senere kom Hector som nævnt tilbage i "Better Call Saul", der tidsmæssigt ligger før "Breaking Bad" i sin fortælling.

Mark Margolis havde også en rolle sammen med Al Pacino i filmhittet "Scarface".

Sponsoreret indhold