Fjolle-Keld fra ”Balladen om kolonihaven” var ludoman: Susanne reddede mig
Græsset er klippet. Det står Keld for. Resten klarer Susanne.
LÆS OGSÅ: Får stor opmærksomhed for ”Balladen om kolonihaven”: Det er gået fuldstændig amok
For der er styr på haven og det meste andet i parrets frimærke i Haveselskabet Jørgen Berthelsens Minde i Aalborg – det er der ingen tvivl om, når danskerne blænder op for ”Balladen om kolonihaven” på TV 2.
I otte år har de haft kolonihaven. I 18 år har de været gift. Og i 30 år har de været forelskede.
Det var dog allerede i de spæde ungdomsår, at Susanne Sørensen fik et godt øje til den lidt ældre Keld Sørensen, der blandt venner – og nu hele Danmark – går under navnet ”Fjolle-Keld”.
Hun scorede ham
– Da jeg var 13 år, havde jeg et godt øje til ham. Indtil han kom hjem med en lækker steg med en lang, gul hestehale. Så var det slut, husker Susanne om sin ungpigeforelskelse, der dog blussede kraftigt op igen, efter de hver især havde fået tre børn og var blevet skilt fra deres respektive partnere.
Denne gang nøjedes Susanne ikke med at kigge på charmetrolden gennem vinduet.
På spillestedet Grand i Aalborg, som de begge frekventerede den aften, gik hun resolut hen til Keld og spurgte til hans danseevner.
– Det kunne han sagtens. Vi dansede hele natten, og så var det det.
De har været sammen lige siden. Dog ikke uden et enkelt, stort problem, der skulle rives op med rod.
Et helt nyt liv
– På et tidspunkt røg jeg lidt ud og ind af forholdet, fordi jeg var ludoman, og det var hun (Susanne, red.) selvfølgelig træt af. Hun tog fat i nakken på mig og sagde: ”Nu skal det være slut”, fortæller ”Fjolle-Keld”, som i år 2000 var i behandling på Center for ludomani i Odense efter at have opbygget en spillegæld på en million kroner.
Fem år efter betalte han sidste afdrag på sin gældssanering og kunne begynde på en frisk.
– Jeg fik et helt nyt liv! Det er Susannes skyld. Havde det ikke været for hende, havde det hele været noget lort. Hun har reddet mig.
Kærligheden mellem de to er tydelig. Keld faldt især for Susannes ligefremme facon og store hjerte.
– Hun er den type, der siger, at en skovl er en skovl. Og så er hun et rivejern. Der mister bestyrelsen (i kolonihaveforeningen, red.) et kæmpe stykke arbejde, siger han og fortsætter:
– Jeg elsker også den måde, hun er på over for mine børn. Hun svarer altid, at hun har seks børn, selv om halvdelen er mine. Hun er i bund og grund en pissedejlig pige. Det vil alle vores venner give mig ret i.
Vits på vits på vits på …
For Susanne er ”Fjolles” gode humør en af de ting, hun skatter højest.
– Han har altid været sådan et godt menneske, der er god ved alle – indtil de træder ham over tæerne. Det er der sjældent nogen, der gør. Han kan ikke tåle at se nogen, uden at give dem en 20’er til en is, lyder Susannes karakteristik af sin mand.
– Uden Keld ville min tilværelse være kedelig. Det er jo ikke bare, når vi er ude, han er sjov. Jeg hører hans vitser 3.000 gange, men jeg griner alligevel. Han er altid go’ for en vits.