Kendte8. august 2023

Kim Kardashian afslører: Jeg brækkede skulderen

Den amerikanske realitydronning afslører, at hun har været nødt til at holde en solid træningspause efter en mindre ulykke
Kim Kardashian har måttet holde sig væk fra træningscentret.
Kim Kardashian har måttet holde sig væk fra træningscentret.
 Foto: Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Kim Kardashians pengepung har pladsproblemer

Den 42-årige Kim Kardashian plejer på ingen måde at holde pause, når det kommer til sine træningsrutiner, men en nylig skade har betydet, at hun har holdt sig fra sine workouts i adskillige uger.

Det kunne SKIMS-grundlæggeren afsløre i en story, som hun mandag delte med sine 365 millioner følgere på Instagram.

- Jeg brækkede min skulder og rev en sene, så jeg har været ude af fitnesscenteret i et par uger, men nu er jeg tilbage, lyder det fra Kim Kardashian.

I sin story deler hun også et billede af sin personlige træner Melissa Alcantara, der også har været ude for en lignende ulykke tidligere.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-08-08/dstjkfhg.png
Kim Kardashians træner har hun selv fundet frem gennem de sociale medier.
 Foto: Instagram

- Intet kan holde mig tilbage, tilføjer Kim, der de seneste uger har været på en fodboldrejse med syvårige søn Saint West.

Den lange rejse har blandt andet brugt mor og søn til både Miami og Japan, hvor sønnike har fået lov til at se sine yndlingsfodboldspillere sparke bold.

Kim Kardashian afslører ikke, hvordan det er sket, at hun har brækket skulderen.

Til gengæld har "The Kardashians"-stjernen allerede nu fået sparket gang i træningen og gjort reklame for sin nye energidrik, Kimade.

Sponsoreret indhold