Forskere advarer: Farlig kemi i dit sexlegetøj
Du bruger dem de mest intime steder, hvor huden er tynd og sensitiv. Så vil du selvfølgelig gerne undgå udslip fra en kemifabrik i lige det område.
Derfor bør du lige undersøge, hvad din dildo, buttplug eller vibrator egentlig består af.
Her er det ftalatfrie sexlegetøj
For ny undersøgelse viser, at de relativt uskyldigt udseende stykker sexlegetøj, som forskerne gav en grundig omgang i en testmaskine, alle fire havde spor af ftalater, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende.
Man gik grudigt til værks og indkøbte en dual vibrator (deluxe rotating wall bangers rabbit vibrator), en magic wand klitoris vibrator (Luna rechargeable personal massager), analbeads (Cal exotics X-10 Beads Blue) og et stykke numselegetøj (stubby nubby G-vibe pink).
De fire stykker blev gnedet grundigt mod glas i 30 sekunder i en dertil indrettet anordning, som opsamlede de frigivne stykker plastik i mikro- og nano-størrelse. Det blev derefter analyseret for indhold af diverse ftalater.
De havde alle fire, nogle mere end andre, spor af ftalater - på trods af på en af dem står, at der netop ikke er ftalater i. Og det viser sig også, at mængden overstiger det tilladte indhold for børnelegetøj både i USA og EU.
Ftalater er mistænkt for at skade det reproduktive system, lever, lunger og nyrer.
Intime kropsdele
Selv om det er for tidligt at sige, hvor farlige disse kemikalier er, må det siges at være bekymrende, at de ikke er blevet sikkerhedstestet for vores mest intime kropsdele, mener forskerne:
'Nogle af de ftalater, der er identificeret i vores eksperimenter, er blevet observeret samtidig med alvorlige fertilitetskomplikationer eller tab af fertilitet hos gnavere ved høje koncentrationer. Selvom årsagssammenhæng muligvis ikke er blevet påvist, er korrelationen bekymrende nok til at retfærdiggøre yderligere undersøgelse.'
Vær Kaerlig ved din krop: Husk den økologiske glidecreme
Det skal dog understreges, at man ikke ved, om kroppen absorberer ftalater fra sexlegetøj og om hvordan det eventuelt påvirker kroppen.
Det skal også tilføjes, at de fleste næppe anvender sexlegetøj på en måde, der skraber overfladen så meget, som forskernes test gjorde.
Womanizer ECO: Sexlegetøj der er godt for naturen
Sinful
Vi tog fat i Danmarks største forhandler af sexlegetøj, Sinful.dk, for at høre, hvordan de forholder sig til kemiproblematikken. Alexandra Balshø, der er Head of Brand Management siger:
- Hos Sinful sikrer vores Kvalitets- og Compliance Team, at vores produkter lever op til de regler og standarder, der er på området. Alle produkter, som vi selv producerer, testes. Herudover har vi procedurer for de brands, som vi samhandler med, der sikrer, at de overholder reglerne.
- Vi oplever ikke som sådan en efterspørgsel på økologisk sexlegetøj, men derimod på økologisk glidecreme. Og her har vi vores eget brand Kaerlig, der er meget populært. Og i samme boldgade - og så alligevel noget andet - der har vi vores brand ohhcean, der er lavet med plastik fra havet. Det har også fået meget opmærksomhed og sælges nu fx også hos Helsam.
Dildoer og vibratorer, der ikke skriger sexlegetøj, vil hitte stort