Gisele Bündchen og Tom Brady blev skilt efter 13 års ægteskab: - Det er altid hårdt
Supermodellen Gisele Bündchen, 43, og NFL-legenden Tom Brady, 46, blev skilt sidste år i oktober.
Ægteparret var gift i 13 år og fik undervejs børnene Vivian, 10, og Benjamin, 13, imens Tom Brady inden forholdet med den brasilianske supermodel fik sønnen John ”Jack”, 15, med ekskæresten Bridget Moynahan.
Længe gik rygterne på, at Tom Brady og Gisele Bündchen blev skilt, da Gisele Bündchen var træt af, at Tom Brady prioriterede karrieren som amerikansk fodboldspiller over familielivet.
Det afviste supermodellen dog og understregede også, hvor hårdt det var.
- Det er som en død og en genfødsel. Det er som at sørge over en død drøm. Det er hårdt, fordi du forestiller dig, at dit liv skulle være på en bestemt måde, og du gjorde alt, hvad du kunne.
I et større interview med Vogue Brazil fortæller den nu 43-årige Bündchen, hvordan hun har det.
Her kommer hun blandt andet ind på Tom Brady og skilsmissen.
Og den fylder stadig meget hos brasilianeren.
- Det er altid hårdt og aldrig nemt at blive skilt. Specielt når der er medier som spekulerer i hvert enkelt trin man tager. Jeg prøvede at fokusere på mine børn, mit helbred og mine projekter og drømme.
Siden skilsmissen er Gisele Bündchen af flere omgange blevet sat i romantisk forbindelse med Joaquim Valente, der har været Gisele Bündchens jiu-jitsu-instruktør.
Gisele og Joaquim har også været på ferie sammen i Costa Rica.
Tom Brady ser i den grad også ud til at være kommet videre. NFL-legenden er af flere omgange blevet spottet sammen med Irina Shayk.
Efter Irina Shayk og Tom Brady spenderede en weekend sammen meldte TMZ også ud, at Brady og Shayk dater.