Babylykke: Silje Solberg-Østhassel er blevet mor
Til daglig vogter hun målet i storklubben Györ og på det norske landshold.
Det har i løbet af karrieren kastet titler som VM-guld og EM-guld af sig, men nu kan håndboldstjernen Silje Solberg-Østhassel bryste sig af at have vundet den største guldmedalje af dem alle.
Hun er nemlig blevet mor til en lille pige.
Det afslører hun selv i et opslag på Instagram.
'Emma 09.08.23. Verden stoppede, da du kom. Taknemmelig og stolt,' skriver hun.
Opslaget er også blevet overdænget med kærlighed fra venner og kollegaer.
Den danske håndboldstjerne Sandra Toft har blandt andet kommenteret med hjerter.
Det samme har håndboldstjerner som Rune Dahmke, Camilla Herrem og Henny Reistad.
På det norske landshold glæder de sig nok også over, at Silje Solberg-Østhassel snart kan være tilbage.
Da nyheden om hendes graviditet kom ud, lagde landstræner Thorir Hergeirsson i hvert fald ikke skjul på, at hun stadig har en fremtid på holdet.
- Silje er en nøglespiller for os og har mange gode sæsoner foran sig - også efter at hun bliver mor, sagde han dengang.
I sidste måned fødte en anden norsk landsholdsspiller, Veronica Kristiansen, også en pige, så måske fremtiden på det norske landshold er ved at blive sikret.