DR afslører: Her er premieredatoen for "Huset"
SE BILLEDERNE: Her er alle deltagere i "Robinson Ekspeditionen 2023"
Det har været ventet med spænding, og nu er det endelig officielt: DR har mandag afsløret premieredatoen for dets nye storserie, "Huset".
Nemlig 1. september på DRTV og den 3. september klokken 20.00 på DR1. Serien er på i alt seks afsnit af 58 minutter.
Og det er tydeligt, at DR har store forventninger.
- Serien går til kanten i forhold til at skabe et råt miljø og give indsigt i en verden, som de færreste nok kender.
- Serien er på mange måder symbolet på vores intention om ikke at lave fiktion, der er en metervare, men at vi tør og vil ud og lave serier, der lever i deres egen ret og er tro mod netop deres univers, siger Henriette Marienlund, fiktionschef i DR, i en pressemeddelelse om serien.
Det handler "Huset" om
Sofie Gråbøl og David Dencik er blandt hovedkræfterne i serien, der er centreret om fire fængselsbetjente, der skal få styr på de indre linjer i et fængsel.
Sammi (Youssef Wayne Hvidtfeldt), Henrik (David Dencik), Miriam (Sofie Gråbøl) og Gert (Charlotte Fich) er fængselsbetjente og kollegaer i et nedslidt, dansk fængsel, kendt som 'Huset'.
Deres arbejdsmiljø er råt og fjendtligt, men alligevel med en form for overenskomst mellem indsatte og ansatte. De fire betjentes liv udenfor fængselsmurene er samtidigt af forskellige grunde fyldt med konflikter, hemmeligheder og ensomhed. Hemmeligheder, der snart vil afsløres og få store konsekvenser, ikke alene for dem selv, men for alle både indenfor og udenfor murene.
Kilde: DR