
Hvilket venindedrama? Selena Gomez og Francia Raisa genforenet

LÆS OGSÅ: Selena Gomez fyldte 31: Stjernespækket fødselsdagsfest
Efter endeløse spekulationer og rygter om en ægte venindefeud har fans nu endelig fået svaret:
Selena Gomez og Francia Raisa er ikke (længere) uvenner.
Den 34-årige Gomez blev nemlig spottet i selskab med sin hjerteveninde på den eksklusive restaurant Giorgio Baldi fredag aften.
Her var de to unge dame fulgt af Selenas lillesøster, Gracie Teefey
Efter middagen blev trioen set forlade stedet i højt humør med Selena i en elegant sort strikket kjole, mens Francia var klædt i en top og lædershorts.


Og hvis der skulle være nogen som helst tvivl om, at de to tøser er blevet venner igen, så sørgede de for at iklæde sig matchende sko med leopardmønster.
Gav Selena en nyre
Forholdet mellem Selena og Francia strækker sig adskillige år tilbage, og i 2017 fik sangfuglen den ultimative gave fra sin veninde.
Selena Gomez havde nemlig brug for en ny nyre på grund af komplikationer fra lupus, en autoimmun sygdom, hun har kæmpet med i flere år. Lupus kan påvirke mange forskellige organer i kroppen, og for Selena forårsagede sygdommen skade på hendes nyrer.
I 2017 gennemgik hun en nyretransplantation, og det var altså her, at Francia Raisa trådte til og var den, der donerede en af sine nyrer. Transplantationen var succesfuld, og begge kvinder har talt offentligt om deres oplevelse for at øge bevidstheden om lupus og vigtigheden af organdonation.
Mobbet og chikaneret
Men sidste år begyndte der at florere historier om, at de var blevet massivt uvenner.

Det skete, efter Selena i et interview kaldte popkollegaen Taylor Swift for sin "eneste ven i showbiz", og det fik ikke så overraskende rygtemøllen til at køre på højtryk.
Francia Raisa er nemlig selv en del af kendisgamet i Hollywood og medvirker blandt andet i Disney+-serien "How I Met Your Father".
Senere lød det fra den 35-årige skuespiller, at hun følte sig mobbet og chikaneret af Selenea Gomez' mange fans.
- Jeg har faktisk ikke lyst til at tale med dig lige nu. Det eneste, jeg vil sige, er, at ingen på nogen måde støtter mobning, især ikke Selena, lød det fra Francia, da hun i maj måned blev fanget af en paparazzifotograf.
Her løftede hun også sløret for mindst en af de grove kommentarer, som hun har modtaget efter historierne om Gomez-uvenskabet havde spredt sig.
- Hun har en hel velgørenhedsorganisation dedikeret til mental sundhed... Det faktum, at jeg bliver mobbet sådan, påvirker mig mentalt.
Men hen over sommeren skete der en udvikling, da Selena valgte at sende en hjertevarm fødselsdagshilsen i retning af Francia, der hurtigt kvitterede med beskeden om, at der ikke var noget bad blood mellem de to.
