Ditte Julies kageimperium i opløsning
LÆS OGSÅ: Ditte Julie Jensen lukker endnu en forretning
Hun kan godt finde ud af at tage en kage ud af ovnen i præcis det helt rigtige sekund.
Men når det kommer til at overholde selskabslovens formelle krav om leveringfrister og ledelse, sejler det hele hos den 36-årige Bagedyst-stjerne Ditte Julie Blyme Topgaard.
Senest har hun forladt direktørposten i to af sine selskaber, som nu på papiret står uden ledelse.
Det drejer sig om Kageimperiumet ApS og Kageimperiumet Holding ApS, som begge ejes 100 procent af Ditte Julie.
Begge selskaber blev stiftet i 2019 og de ejes 100 procent af Ditte Julie, som forlod direktørstolen i de to selskaber 15. august.
I ingen af de to selskaber er der afleveret regnskab for året 2022.
Men ifølge selskabsloven skal et selskab have en gyldig ledelse og aflevere regnskaber til tiden. Hvis det ikke er tilfældet, kan Erhvervsstyrelsen bede skifteretten om at opløse selskabet. Og det lader til at være, hvad der er sket.
I hvert fald er selskabernes status nu ifølge CVR-registret "Under opløsning, jf. selskabslovens § 225".
Ditte Julie forlod ved den lejlighed direktionen. Det skete 7. februar.
Misæren dengang skyldtes et for sent afleveret regnskab.
Ditte Julie fik reddet krummerne ud af ilden. 13. februar var hun igen med i direktionen. Og 9. marts dukkede et årsregnskab fra OtimOm ApS op.
SE og HØR har forgæves forsøgt at få en kommentar fra den travle mor til to.