Nyheder19. august 2023
Efter kollaps: Svenske David Ritschard aflyser koncerter i Tønder
Tirsdag kollapsede David Ritschard på en scene i Sverige. Nu aflyser han sine koncerter på Tønder Festival
Af Ritzau
Tirsdag kollapsede David Ritschard midt på scenen under programmet "Allsång på Skansen", der blev vist på direkte tv i Sverige.
Foto: Ritzau ScanpixDen svenske countrymusiker David Ritschard aflyser sine koncerter på Tønder Festival på grund af sygdom.
Det oplyser festivalen i en pressemeddelelse.
Tirsdag kollapsede David Ritschard midt på scenen under programmet "Allsång på Skansen", der blev vist på direkte tv i Sverige.
- Mange havde set frem til at opleve David Ritschard på årets festival. Desværre er han ramt af sygdom og kommer ikke til Tønder i år, hedder det i pressemeddelelsen.
Det er usikkert, hvorvidt aflysningen har noget med tirsdagens hændelse at gøre.
Festivalen håber at kunne præsentere den svenske musiker på et andet tidspunkt, lyder det.
Sangeren skulle have optrådt fredag og lørdag i næste uge.
/>