Ventetiden er omsider slut: Jesper Lohmann har fundet bryllupsdatoen
Traditionen foreskriver, at man skal giftes inden der er gået et år, fra man har været på knæ.
Sådan er det på ingen måde gået for skuespiller Jesper Lohmann og hans forlovede Lise Frølund. Parret har været forlovet i årevis, og brylluppet skulle have stået, men så gik der Corona i den, som Lohmann tidligere har forklaret.
Men nu anes lyden af bryllupsklokker omsider i det fjerne, for parret har fundet en dato.
Det fortalte skuespilleren til SE og HØR, da han i går optrådte med Keld Heick, Jesper Asholt og Stig Rossen – bedre kendt som More Jacks – på Svendborgsund Dansktopfestival fredag formiddag.
- Vi skal giftes til foråret, forsikrede skuespilleren.
- Peterskirken er hele tiden optaget, tilføjede han med et grin.
På gæstelisten står blandt andre hans tre More Jacks-kolleger, for de fire herrer er kommet tæt på hinanden i løbet af de 15 år, de har optrådt sammen.
Så tæt, at de eneste mennesker, Stig Rossen havde lyst til at tilbringe sin 50 ås fødselsdag i selskab med var Keld og to gange Jesper – og hans nærmeste familie.
- Man får ofte nok af sine kolleger, når man har de der intense forløb, men sådan er det ikke med de tre der (Heick, Asholt og Lohmann, red.). De er gået hen og blevet familie, slog Stig fast.
Det er dog ikke meget, de fire får optrådt sammen, for det er enormt svært at få fire travle kalendere til at passe sammen.
Det skal dog lykkes, når Jesper og Lise siger ja til hinanden til foråret.
Jesper præsenterede Lisen for offentligheden til gallapremiere på ”Margrethe” i efteråret 2021. Dengang fortalte han, at de allerede havde kendt hinanden et par år og været forlovet i halvandet.
Han har tidligere dannet par med skuespilleren Charlotte Rathnov, som han har sønnerne Laurits og Ole sammen med. De gik fra hinanden i 2016.
Du kan se alle billederne fra Svendborgsund Festival i galleriet herunder: