Reality23. august 2023

Teresa Ovenberg slår fast efter kyssevideo med Teitur: - Det falder os selvfølgelig naturligt at være nærværende sammen

Realitystjernen har ikke været meget for at udtale sig uddybende om forholdet til Teitur Skoubo. Men det gør hun nu på en TikTok-video
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Umiddelbart efter bruddet med Teitur Skoubo mødte SE og HØR Teresa Ovenberg på den røde løber.
 Video: Kaspar Wenstrup

I slutningen af juli kunne hun dog fortælle, at der stadig var kontakt mellem hende og Teitur, da de boede sammen i et stykke tid efter bruddet, da Teresa ledte efter en ny lejlighed.

Den største mystik kom dog da en video florerede på internettet, hvor Teresa og Teitur var blevet spottet sammen på gaden, hvor Teitur kyssede Teresa.

Til SE og HØR understregede Teresa dog i weekenden, at hun ikke havde fundet sammen med Teitur igen.

I en TikTok-kommentar har hun tidligere svaret kort på kyssevideoen, hvor hun understregede, at Teitur kyssede hende på kinden.

Nu har hun valgt at tage bladet fra munden i en over seks minutter lang TikTok-video, hvor hun sætter ord på hele situationen med Teitur.

- For det første så faker jeg ikke noget breakup. Jeg er jo ikke flyttet ud uden grund. Måske vil nogle fake et breakup som et mediestunt, men det er i hvert fald ikke den situation vi er i. Det er trods alt tre måneder siden, at vi slog op, begynder Teresa videoen med.

I videoen forklarer ”Ex on the Beach”-stjernen også, at hun og Teitur har kendt hinanden i næsten 10 år og været meget frem og tilbage. Derfor har det også været et ”kompliceret forhold”.

Teitur Skoubo og Teresa Ovenberg
Teitur Skoubo og Teresa Ovenberg
 Foto: Privat

Teresa har ikke lyst til at komme ind på, hvorfor de er blevet enige om, at de ikke skal være sammen.

Til gengæld knytter hun dog en kommentar eller to til videoen af hende og Teitur.

- Sorry hvis det provokerer dig, at du har set os sammen og måske kommer til at se os sammen igen på en café, hvis vi har brug for at snakke.

- Jeg faker ikke noget breakup. Jeg er virkelig ked af, hvis du bliver provokeret over, at du har set os på gaden. Jeg er rigtig glad for, at Teitur og jeg er på god fod.

I en kommentar til TikTok-videoen har Teresa svaret på en følgers kommentar som lyder på, at folk muligvis har været forvirret efter videoen hvor eksparret holder i hånd på gaden.

- Det falder os selvfølgelig naturligt at være nærværende sammen. Forstår godt folks forvirring. Det skal de selvfølgelig have lov til at være, svarer Teresa Ovenberg.

Sponsoreret indhold