"Løvens Hule"-virksomhed: - Det er et helt andet niveau, vi er oppe på nu
Det er fjerde år i træk, at virksomheden Urban-Hald, som er kendt fra DR-programmet "Løvens hule", kan præsentere overskud.
Det skriver Finans.
Sidste år var Lasse Hald og Daniel Urbaniak nogle af de få heldige deltagere i programmet, som 'løverne' troede på.
Det betød, at investorerne Jacob Risgaard og Christian Arnstedt smed en af de største investeringer i programmets historie.
Nu viser nye regnskabstal, at det har været et klogt valg.
Årsregnskabet lyder nemlig på 3.585.214. Det er 264.000 mere end sidste år, skriver skriver finansmediet. Og det er på trods af, at i år har været et travlt år for virksomheden, der har investeret mere i blandt andet software og fuldtidsstilinger.
- Det er et helt andet niveau, vi er oppe på nu, i forhold til det vi lå på sidste år. Vi har brugt rigtig mange penge, siger han.
Hvad er Urban-Hald?
Urban-Hald blev stiftet i 2016 af Lasse Hald og Daniel Urbaniak.
Lasse og Daniel var i gang med egne renoveringsprojekter, da de efter flere forsøg på at indhente “gode” tilbud på kvalitetsprodukter, følte at deres søgen var forgæves. Derfor stiftede de Urban-Hald for at udfylde det hul i markedet, som de havde set.
I 2021 kom Jacob Risgaard, medejer af Coolshop, og Christian Arnstedt, CEO hos Blazer Capital med som investorer i virksomheden.
Kilde: urbanhald.dk