Tine Gøtzsche fra "Forræder" afslører: Det her spørgsmål stiller folk om og om igen
LÆS OGSÅ: "Forræder"-reglerne, du ikke hører: Det var forbudt for deltagerne
På skærmen fører Tine Gøtzsche sig lige nu frem i bedste bedrager-stil.
Og selvom Tine Gøtzsche udmærker sig i rollen som skurk, så er det noget helt andet, som de nysgerrige seere er interesserede i.
Det fortæller Tine Gøtzsche på sin Instagram-profil.
Undervejs i programmet kan man nemlig se journalisten knokle løs med sit strikketøj, og som hun så fint selv formulerer det:
- Nogle gange strikker jeg også, efter jeg har myrdet.
Og rigtig mange seere er derfor meget interesserede i at vide, om Tine Gøtzsche selv har strikket den sweater, som hun har på i løbet af programmet.
- Mest stillede spørgsmål til mig som überforræder og underholdningsseriemorder: Har du selv strikket din trøje? Og vesten? Og kan jeg få en opskrift? Svarene er ja, ja og ja, skriver Tine Gøtzsche i sit opslag.
Du kan se "Forræder" på hver fredag aften på TV 2 eller på TV 2 Play.