
Er han seriøst 60 år? John Stamos deler nøgenbillede fra badet

LÆS OGSÅ: Stort galleri: Hjemme hos John Stamos
"Full House"-stjernen fejrer sin 60-års fødselsdag med en dampende nøgen selfie i en udendørs bruser!
Alder er bare et tal, og ingen beviser det bedre end John Stamos!
Den tidligere "Full House"- og "Grandfathered"-skuespiller fejrede sin 60-års fødselsdag på den bedst tænkelige måde: Ved at dele en nøgen selfie fra en udendørs bruser.
Stamos, der officielt blev 60 den 19. august, har delt et dampende varmt billede med sine 3,8 millioner følgere på Instagram, og det er ikke så underligt, at følgerne er godt tilfredse.

På billedet dækker skuespilleren sine nedre dele med hånden, mens han oplyser, at det er hustruen, Caitlin McHugh, der er kvinden barg kameraet.
Fans var hurtige til at kommentere billedet, hvor de roser Stamos for sin imponerende fysik for en mand på 60.
- Tak for at give os præcis, hvad vi vil have, lyder det blandt andet fra en sulten følger.
Men det er ikke kun fans, der er imponerede.
Hustruen har også kommenteret, og hun kan altså heller ikke fatte, at Stamos er rundet 60 somre.
- Kan du tro, at denne mand er 60?! Den eneste måde, han viser sin alder på, er i sin visdom og sin lange liste over livsbedrifter, skriver hun.
Parret, der blev gift i 2018 og bød deres første barn, en søn ved navn Billy, velkommen kort tid efter, har altid været åbne om deres kærlighed og støtte til hinanden.
McHugh delte endda en sød anekdote om Stamos' reaktion, da hun fortalte ham, at hun var gravid:
- Det var udtrykket på en mand, der har ønsket sig en familie, men ikke var sikker på, at det ville ske for ham. Nu er det sket!
