Sangerinden Oh Land er blevet gift
LÆS OGSÅ: Oh Land lander nyt job: Har særligt fokus
Den 38-årige Nanna Øland Fabricius, som af de fleste nok er bedst kendt under kunstnernavnet Oh Land, kan i den grad fejre kærligheden i denne weekend.
Den tidligere "X Factor"-dommer er nermlig lørdag blevet gift med sin kæreste Adi Zukanovic, som hun har dannet par med i fire år.
Det er den 42-årige sangdiva Clara Sofie, der afslører, at Oh Land er blevet gift.
Det sker på Clara Sofies Instagram, hvor hun i en story har delt et sødt billede af det nygifte par, der er omringet af børn og gæster.
- Den helt store bryllupsuge. Kæmpe tillykke allerelskede smukkeste Oh Land og Adi, skriver hun til billedet.
Totalt uforberedt
Forlovelsen mellem Oh Land og Adi blev bekræftet af "Wolf and I"-sangerinden tilbage i maj måned.
Dengang var der dog ikke styr på mange bryllupsforberedelser. Oh Land kaldte nemlig sig selv for "totalt uforberedt".
Men der kom heldigvis styr på det, og parret fik deres sommerbryllup.
Oh Land og Adi Zukanovic har dannet par i fire år, og de har sammen har de sønnen Ernst på knap tre år.
Oh Land er derudover også mor til sønnen Svend på syv år fra sit ægteskab med kunstneren Eske Kath.