Midt i Tom Brady-romance: Irina Shayk topløs med Bradley Cooper
Der har i månedsvis floreret rygter om, at der er flirt i luften mellem Irina Shayk og NFL-stjernen Tom Brady, men det betyder ikke, at den russiske model er færdig med sine ekskærester.
Hun er i hvert fald ikke færdig med filmstjernen Bradley Cooper.
De to nyder således i øjeblikket en tilsyneladende hed ferie sammen under varme himmelstrøg.
I hvert fald har Irina Shayk delt en lang række sexede billeder, hvor hun poserer topløs, og man må formode, at det er Bradley Cooper, der har haft fingeren på kameraafløseren.
Scroll løse i de topløse billeder herunder:
Irina Shayk har ikke kun delt hotte billeder af sig selv fra ferien.
Supermodellen har også delt et billede af Bradley Cooper, der slænger sig i en kajak i bar overkrop.
37-årige Irina Shayk og 48-årige Bradley Cooper gik fra hinanden i 2019 efter fire år som par.
De har en seks år gammel datter sammen ved navn Lea De Seine, så det vides ikke, om den hede ferie er et udtryk for, at de to ekskærester er ved at finde sammen igen, eller om der blot er tale om lidt fælles samvær med datteren.
Irina Shayk er det seneste stykke tid blevet kædet sammen med den tidligere NFL-quarterback Tom Brady.
Supermodellen afviste datingrygterne tilbage i juni, men en måneds tid senere dukkede en række billeder op, som var en smule vanskelige at bortforklare.
Her tilbragte de nemlig en weekend sammen hjemme hos Tom Brady, og det samme gjorde de så sent som for to uger siden, hvor de dog havde skiftet lokationen ud.
I stedet blev de fotograferet forlade det samme luksushotel i London med fem minutters mellemrum efter to overnatninger sammen.
Tom Brady blev single i oktober sidste år efter 13 års ægteskab med supermodellen Gisele Bündchen, som han deler tre børn med.