Viralt28. august 2023

Hjerteskærende: Lufthavn har mistet passagers hund

En passager har på tragisk vis mistet sin hund, efter at flyselskabet har begået en forfærdelig brøler
Paula har på tragisk vis mistet sin hund, efter at flyselskabet har begået en forfærdelig brøler.
Paula har på tragisk vis mistet sin hund, efter at flyselskabet har begået en forfærdelig brøler.
 Foto: Privat

Paula Rodriguez elsker sin hund og kan ikke leve uden den. Men de sidste 10 dage har hun alligevel undværet sin elskede vovse Maia – alt sammen fordi et flyselskab har begået en forfærdelig brøler.

Det fortæller Paula til CNN.

Sidst Paula så sin hund, var den 18. august. Her var hun og hunden Maia på vej i fly fra Den Dominikanske Republik til Californien på en tiltrængt ferie.

Men under mellemlandingen i Hartsfield-Jackson Atlanta International Airport gik noget galt. Paula fik at vide, at hun ikke havde styr på sine papirer, og at hun derfor måtte droppe ferien til Californien og i stedet vende hjem.

Det første fly afgik dog først dagen efter, hvilket betød, at Paula måtte overnatte i lufthavnens detention. Allerede på det tidspunkt var hun begyndt at blive nervøs, for hvad med hendes elskede hund Maia?

Personalet i lufthavnen forsikrede hende dog om, at alt var okay: At Maia ville blive fragtet til en kennel og blive genforenet med Paula dagen efter.

Men det skete ikke.

For da Paula den følgende dag skulle til at sætte sig til rette i flyet, var lille Maia ingen steder at se.

– Personalet i gaten begyndte at foretage opkald. De sagde, at de ledte efter hende, men at de ikke havde tid til at lede mere, og at jeg skulle stige ombord på flyet.

– Jeg gik i panik og sagde, at jeg ikke kunne stige om bord, når de ikke kunne fortælle mig, hvor min hund er, siger Paula til CNN.

Desværre var der ingen anden udvej, og Paula måtte forlade landet uden sin elskede hund.

Den tre timer lange flyvetur hjem var fyldt med panikangst og tårer.

– Alle, der kender mig, ved, hvad hun betyder for mig. Jeg går ingen steder uden hende. Hun er min partner i alt, siger en grådkvalt Paula til CNN.

To dage senere – om mandagen – blev en fortvivlet Paula ringet op af en repræsentant fra Delta Airlines. Han fortalte noget, der fik Paulas verden til at falde endnu mere sammen.

– Han fortalte, at lille Maia var løbet ud af bilen og undsluppet midt på landingsbanen, fortæller Paula.

Selv om personalet påstod, at de havde ledt og ledt, var der altså ingen spor efter lille Maia.

Heller ikke i dag – her 10 dage senere.

– Jeg er i sorg. Det har været et levende mareridt at vide, at min lille baby er derude et sted og er bange eller måske kommet til skade. Alle mulige tanker dukker op i mit hoved, og jeg kan ikke gøre noget. Hvert et minut føles som et helt døgn.

En talsmand fra Delta fortæller til CNN, at man gør alt for at finde hunden og få den genforenet med sin ejer.

– Deltas medarbejdere føler med kunden og hunden, og vi gør alt for at finde hunden.

Men i dag – her 10 dage senere – ved ingen altså, hvor lille Maia er.

Sponsoreret indhold