Kendte28. august 2023

Christopher med stor annoncering: -Det er så vildt at sige højt

Selv om den danske popstjerne har stået på hundredvis af scener i ind- og udland, annoncerer han nu karrierens største shows
Den danske sanger og musiker Christopher spiller koncert under SmukFest 2023 i Skanderborg, d. 4/8 2023.
Sidste gang de mange Christopher-fans kunne opleve sangstjernen live, var på dette års Smukfest.
 Foto: Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Christopher og Cecilie Haugaard flytter i lejlighed: Her skal de bo

Du kan godt begynde at glæde dig, hvis du er stor fan af Christopher.

Når kalenderen siger september 2024, vil den danske popprins nemlig give sit livs største shows i Aarhus og København som afslutning på hans kommende verdensturné.

Det annoncerer han i et opslag på Instagram.

'Venner, det her bliver vildt! Som i måske ved skal vi på verdens tour … det er rimelig vildt at sige højt.'

'Jeg forstår det ikke engang selv, men det skal jeg, og det er på grund af jer, som der har været der fra day one og derfor slutter vi touren af i DK!!, skriver Christopher.

Nærmere bestemt lægger den danske popstjerne vejen forbi Royal Arena i København og Djurslands Bank Arena i Aarhus. Og det bliver de eneste koncerter, han vil spille i Danmark næste år.

'Det bliver de eneste koncerter jeg spiller i Danmark I 2024 og samtid de største koncerter i min karriere!
OG DERFOR er det mega vigtigt at i kommer og synger sammen med os!!,' skriver popstjernen videre i opslaget.

Christopher har siden 2010 leveret tonsvis af hits. Men denne sommer har han også bemærket sig efter sin rolle i Netflix-filmen "A Beautiful Life, som har fået stor international succes.

Billetsalget til Christophers kommende arenakoncerter starter onsdag den 30. august klokken 10.00.

Sponsoreret indhold