Kanye West vækker opsigt: Flasher for meget af numsen i Venedig
Den 46-årige amerikanske rapper Kanye West ser i den grad ud til at nyde ferien i Italien.
Her er han afsted med sin kone, Bianca Censori.
De seneste dage har det mest af alt været Bianca Censori som er løbet med opmærksomheden.
Imens var Kanye West pakket noget mere ind i tøj – til gengæld rendte han barfodet rundt med en champagne i hånden.
Men på ægteparrets seneste tur i offentligheden er det blevet Kanye Wests tur til at vise lidt hud frem.
Mandag var Censori og West i Venedig, og her skulle de selvfølgelig sejle en tur i de italienske kanaler.
Dog ikke i en gondol, men derimod i en vandtaxa.
Da Kanye West ville sætte sig i enden af taxaen var det ikke kun bådens bagdel som man kunne se.
For noget tydede på, at rapperen og designeren havde taget et lidt for stramt sæt tøj på.
I en kort stund kom han nemlig til at flashe sin bagdel til de andre turister i Venedig – og de var hurtige til både at tage video og billeder af episoden.