Reality29. august 2023

Sara Run Isafold langer ud efter kendiskollegaer: - Det er skræmmende

"Ex on the Beach"-stjernen Sara Run Isafold er efter en pause tilbage på de sociale medier. Islændingen er i chok og kommer med en opsang til sine kollegaer
Jeppe Risager, Sara Run Isafold
Sara Run Isafold blev kendt, da hun fik tv-debut i sæson to af "Ex on the Beach". Her blev hun kærester med den senere konge af knaldeprogrammet, Jeppe Risager.
 Foto: Kaspar Wenstrup

I et par måneder holdte "Ex on the Beach"-deltageren Sara Run Isafold sig væk fra de sociale medier.

Da hun for et par uger siden vendte tilbage, var det med noget af en nyhed. Tv-kendissen er nemlig gravid og venter sammen med kæresten Arnaldur parrets første barn.

Det er dog ikke under det emne, at Sara er røget til tasterne for. Hun langer på sin Instagram-story ud efter sine kendiskollegaer på det sociale medie.

- Jeg ved ikke, hvad der er sket, men siden jeg er kommet tilbage på "Insta" og har kigget på nogle af de influencere, som jeg plejede at følge, så er der bare facetune på højeste plan, skriver Sara.

Facetune er et program, som flere influencere bruger til at redigere deres ansigt og krop på de billeder, de lægger ud.

Med det værktøj kan de f.eks. fjerne uren hud eller gøre sig en anelse mere solbrændt eller tyndere, end de er i virkeligheden.

Og det falder altså ikke i Saras smag.

- Jeg synes seriøst, det er skræmmende, og man kan slet ikke spejle sig i det, der er på "Insta", skriver hun.

- Jeg havde så god selvtillid, da jeg flyttede til Island, og så forleden tog jeg mig selv i at synes, at min hud var bleg, og mine tænder var gule, fordi folk herinde er så fake.

"Ex on the Beach"-stjernen slutter sit skriv af med at hævde, at dengang hun var aktiv på Instagram, var det primært kun en af hendes tv-kollegaer, som gjorde brug af facetune.

Nu er det ifølge Sara blevet så udbredt, at det er blevet "normalt" at bruge redigeringsprogrammer på billeder blandt mange influencere.

Sponsoreret indhold