Kendte5. september 2023

Kirsten Lehfeldt hylder seriekollegerne: De hjalp mig gennem sorgen

Efter husbonden Stig Hoffmeyers død i november sidste år fik Kirsten rørende opbakning fra det, hun i dag betegner som familie
Kirsten Lehfeldt
Kirsten Lehfeldt, 70, blev enke i november sidste år, da hendes livspartner Stig Hoffmeyer i november sidste år døde i en alder af 82.
 Foto: Lars H. Laursen

LÆS OGSÅ: Kirsten Lehfeldt forsøgte at snyde manden: Prikkede hul i kondomerne

Da Stig Hoffmeyer døde 25. november i fjor, var det for Kirsten Lehfeldt farvel til en livspartner gennem 47 år.

Men da sorgen lagde sig som en hinde over hendes dagligdag, fik hun støtte fra det store hold, der er med til at lave ”Minkavlerne”, som hun nu atter er aktuel i.

– Det var virkelig en omvæltning. Og jeg var så glad for at have min fantastiske familie og mit netværk og ikke mindst mit arbejde.

Kirsten Lehfeldt
I ”Minkavlerne” spiller hun Gerda, som er matriarken i en dysfunktionel familie.
 Foto: TV 2/Per Arnesen

– For det har hjulpet mig utroligt meget. Det er en god måde at finde ud af at leve videre på … at der er noget at leve for, siger Kirsten Lehfeldt til SE og HØR.

4. sæson af TV 2 Echo-serien blev optaget omkring Stig Hoffmeyers død, og jobbet var sundt for Lehfeldt.

– Det var jo så trygt at komme til dem. Det var noget af det første, jeg lavede, efter Stig var død.

– Og det var dejligt at mødes med dem, for det var alle mennesker, der kendte min situation. Og jeg kendte dem godt, så der var masser af opbakning. Masser, understreger den folkekære skuespiller.

Kirsten Lehfeldt og Stig Hoffmeyer
Kollegerne hjalp Kirsten gennem sorgen efter tabet af sin elskede Stig Hoffmeyer. Skuespillerparret nåede at være sammen i 50 år.
 Foto: Dan Mariegaard

Ingen ny mand

Hun forventer ikke, at sorgen en dag er pist væk.

Jeg tror ikke, man nogensinde kommer sig over det. Men man lever med det, og det er jo et vilkår, man ikke kan ændre på, lyder det fra Lehfeldt, som ikke har mødt en ny mand.

– Vi har jo været sammen i næsten 50 år, så det er ikke ligetil at lukke en ny ind, slår hun fast.

Mindre end en måned efter, at hendes livspartner døde, fyldte hun 70 år. Men der er ingen overvejelser om at smække benene op og nyde sit otium.

Mille Lehfeldt og Kirsten Lehfeldt
Kirsten og datteren Mille Hoffmeyer Lehfeldt, 43, har altid været tætte. Mille har bl.a. gjort sin mor til mormor for børnebørnene Ferdinand og Osvald.
 Foto: Hanne Juul

– Jeg har ingen planer om at gå på pension. Jeg er jo rigtig glad for mit arbejde. Jeg skal selvfølgelig ikke tromle derudad, som jeg gjorde engang, men jeg vil gerne blive ved – og så længe der er bud efter mig og så længe jeg kan huske og har helbred til det, vil jeg gerne arbejde, afslører Kirsten.

– Jeg skal selvfølgelig hele tiden mærke efter, så jeg ikke rammer muren, men så længe jeg kan huske replikkerne, vil jeg gerne.

Og man kan jo ikke blive for gammel i det her fag, for der er jo hele tiden roller.

Min minkfamilie

Og rollen som Gerda i ”Minkavlerne” har ikke kun givet hende arbejde. Det har også givet hende en ny familie.

– Det er jo det, der sker, når man laver en serie i så mange år. Så bliver man som en familie, og sådan er det meget med ”Minkavlerne”.

– Også fordi det er mor, far og tre sønner. Så er vi ligesom fasttømrede. Og det er så trygt og rart at mødes hver gang, vi skal optage.

Minkavlerne
Skuespilleren har fået en ny familie i form af kollegaerne på ”Minkavlerne”, som hun nu har lavet i fire sæsoner. Her spiller hun bl.a. over for Niels Hausgaard, 78, Jonas Mogensen, 37, Ruben Søltoft, 36, Kasper Gross, 35, Mick Øgendahl, 50, Frank Hvam, 52, Anna Stokholm, 35.
 Foto: TV 2/Andreas Omvik

I den nye sæson bliver minkene slået ihjel i coronatiden, så der skal kæmpes om erstatning.

Men ifølge Kirsten Lehfeldt kunne serien lige så godt have handlet om alt muligt andet, for det er relationerne, der er det vigtigste i serien.

– Det handler mest om en dysfunktionel familie, så det er ikke det, der er omdrejningspunktet.

– Så blev det ekstra interessant, fordi den hedder ”Minkavlerne”. Det var ikke meningen. Det havde ingen forudset, forklarer hun.

Sponsoreret indhold