Gjorde comeback: Nu taler Mikkel Hansen igen efter sygemelding

LÆS OGSÅ: Stor familiestøtte: Mikkel Hansen havde sønnen med til konens modeshow
Det kom som noget af et chok, da Mikkel Hansen i februar blev sygemeldt med symptomer på stress.
Siden da har Aalborg-stjernen ikke set håndboldbanen, indtil det i juli blev meldt ud, at den hårdtskydende venstreback var klar til at gøre comeback.
Mikkel Hansen har efterfølgende igen været at finde på træningsgulvet og har også spillet flere træningskampe for Aalborg Håndbold. Søndag spillede han så sin første betydende kamp siden sygemeldingen, og efter kampen satte han ord på comebacket.
Det gjorde han til Nordjyske.
-Jeg synes nu, det var stille og roligt. Lige som alle andre på holdet fik jeg løst tingene fornuftigt, men jeg synes stadig, at vi kan være en lille smule skarpere. Vi havde i flere omgange muligheden for at trække fra dem, men så kom der lige et par dumme fejl for meget, forklarer Mikkel Hansen.
Aalborg-træner Stefan Madsen var mere end tilfreds med sin stjernes comeback, som han kalder for fantastisk.
Det blev til otte mål og fire assists for Mikkel Hansen i cpgøret.
Næste opgave for landsholdsstjernen og resten af Aalborg-holdet er allerede onsdag, hvor man møder rivalerne fra GOG i kampen om Super Cup-trofæet.