Robinson Ekspeditionen30. august 2023 (opd. 7. september 2023)

Mikkel Bertelsen vandt ”Robinson” 2022: Nu er han med igen i år

Sidste års vinder af ”Robinson Ekspeditionen” har ikke fået nok af overlevelsesprogrammet. For i sæson 24 er han at finde på skærmen igen
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Sidste års vinder af "Robinson Ekspeditionen", Mikkel Bertelsen, er også at finde på skærmen i 24. sæson.
 Video: Viaplay

En halv million kroner og det ikoniske ”Robinson”-trofæ.

Det var, hvad Mikkel Bertelsen kunne rejse hjem med, da han sidste år kunne lade sig kåre som vinderen af ”Robinson Ekspeditionen” 2022.

Men spildesigneren er alt andet end færdig med det populære overlevelsesprogram.

Han er nemlig tilbage på skærmen, når 24. sæson af ”Robinson Ekspeditionen” får premiere den 4. september.

For hvad er "Robinson Ekspeditionen" egentlig uden et lille twist fra legendariske Jakob Kjeldbjerg?

Mikkel Bertelsen var igen at finde på den røde løber til "Robinson Ekspeditionen" 2023. Han er nemlig med igen i år.
Mikkel Bertelsen var igen at finde på den røde løber til "Robinson Ekspeditionen" 2023. Han er nemlig med igen i år.
 Foto: Lars H. Laursen

I klippet øverst i artiklen kan du se, hvordan det gik til, da de andre deltagere fandt ud af, at sidste års vinder også havde taget turen fra Danmark.

Da Mikkel Bertelsen vandt ”Robinson Ekspeditionen” sidste år meldte han ud, at pengene skulle bruges på at oprette en organisation, som skal bekæmpe mobning.

- Det har jeg altid drøm om, selv om jeg ikke selv er blevet mobbet. Jeg vil give de børn et skulderklap: De er gode nok, som de er, sagde Mikkel Bertelsen til SE og HØR.

Organisationen er dog endnu ikke blevet en realitet endnu – men pengene har sidste års vinder stadig tilbage.

”Robinson Ekspeditionen” 2023 har premiere den 4. september.

Her er Mikkel Bertelsen ikke eneste velkendte ansigt.

I artiklen her kan du se samtlige deltagere, og hvis man er en fodbold ”Robinson”-seer er der særligt en deltagers navn som vil lyde bekendt.

Sponsoreret indhold