Elvira Pitzner videre efter Milad: Fletter fingre med ny fyr
EKSKLUSIVT INTERVIEW: MILAD ERKLÆRER KRIG MOD ELVIRA
For en uge siden var der bål og brand, da Milad Saadati bekræftede over for SE og HØR, at han og Elvira Pitzner er gået fra hinanden.
I et stort interview har den iranske bokser skudt mod både sin kendte ekskæresten og resten af "Diamantfamilien", ligesom han på sin Instagram-profil har delt adskillige upassende ting og udokumenterede beskyldninger.
- Der er krig nu, fordi hun vil have krig, jeg ville ikke have, at det skulle ende sådan her, sagde Milad til SE og HØR.
Elvira derimod har valgt at køre en helt anden stil efter bruddet. Hun siger ikke et ord - hverken på de sociale medier eller til pressen.
Men på sin Instagram-profil har diamantdatteren nu givet et kraftigt hint til, at hun i hvert fald er godt og grundigt videre efter bruddet med Milad.
På sin story har Elvira delt et billede, hvor hun fletter fingre med en ny fyr, mens de sidder i en ferrari.
På de sociale medier er der mange teorier og rygter om, hvem denne tilsyneladende velhavende mand skulle være. Elvira selv har ikke røbet, hvem hun fletter fingre med.
Hun er ikke den eneste, som i hvert fald gerne vil have det til at se ud som om, at ekskæresten er glemt for længst. Det prøver Milad også på.
Milad Saadati bekræfter: Han og Elvira Pitzner er gået fra hinanden
På sin Instagram-profil har han i løbet af de sidste par dage delt flere billeder og videoer af, at han er i kærligt selskab med flere letpåklædte kvinder.
SE og HØR har forsøgt at få en kommentar fra Elvira Pitzner om, hvem fyren på billedet er.
Hun er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.