Nej nej nej! Frank Hvam mister øjenbrynene i trimmerulykke
Man skulle næsten tro, det var et afsnit af ”Klovn”, men det er altså en historie fra den virkelige verden.
I øjeblikket er der noget anderledes over Frank Hvam. Det kan måske være svært ved første øjekast at sætte en finger på forandringen. Men den er der.
Det var således et vaskeægte ”Klovn”-moment, der udspillede hjemme på badeværelset i New Zealand, da Frank forleden var på vej ud ad døren.
I podcasten ”Casper ringer til Frank” fortæller Frank om det komiske øjeblik, der indtraf, da han stod foran spejlet med trimmeren i hånden.
- Jeg kommer lidt galt ud ad døren, fordi jeg vil lige studse mig selv, inden jeg tager hjemmefra, indleder han historien.
- Jeg barberer skægget og så ser jeg lige øjenbrynene, og jeg ved, du har været efter mine øjenbryn nogle gange, siger han henvendt til sin ”Klovn”-kompagnon.
Frank når at køre trimmeren over begge øjenbryn, inden den barske virkelighed går op for ham.
- Så opdager jeg, at jeg sgu ikke har fået sat trimmeren på trin 1, så jeg har simpelt hen fjernet mine øjenbryn, siger han stikker ansigtet helt hen til webkameraet, så man kan se katastrofens omfang ved selvsyn.
Ifølge Casper ligner Frank nu en spejderleder, som har haft næsen en tand for tæt på bålet …
Du kan se skadens omfang i videoen herunder: