Merete Mærkedahl afslører: Overrasket over "Badehotellet"-manus
Livet på "Badehotellet" lakker mod enden.
Den allersidste sæson er snart i kassen og trofaste fans kan forhåbentligt snart igen tjekke ind på Badehotellet ved Vesterhavet.
Foreløbigt er det kun holdet omkring serien, som ved, hvad vi kan vente os af den tiende og sidste sæson. Ikke engang Merete Mærkedahl, som spiller stuepigen Othilia ved, hvordan forfatterduoen Hanna Lundblad og Stig Thorsboe runder serien af. For hun mangler fortsat at få slutningen på periodedramaet med.
- Vi har lige modtaget det andensidste manus, som jeg har læst med lynets hast. Jeg var sådan: "Ingen forstyrrer mig nu!". Så nu mangler vi ét manus, fortalte skuespilleren, da SE og HØR mødte hende til premieren på "Moulin Rouge the Musical" i Falkonersalen torsdag aften.
Hun vil dog sige så meget, at Lundblad og Thorsboe har nogle esser i ærmet til den store finale.
- Der var også noget, der overraskede mig ved min karakter, som jeg ikke lige havde set komme, så jeg er rigtig spændt på, hvordan søren det ender. Mere kan jeg ikke sige. Men det var lige en drejning, jeg ikke selv lige havde set komme, lyder det.
Merete beskriver "Badehotellet"-holdet som en familie, som hun kommer til at savne, når kameraet er slukket og sidste afsnit er i hus.
Du kan se alle de kendte gæster fra aftenens premiere i det store galleri herunder: