Kendte8. september 2023

Vild forvirring: Al Pacino er IKKE single alligevel

Selvom filmstjernens meget yngre kæreste er gået rettens vej for at få forældremyndigheden over deres søn, så er forholdet ikke slut, slår han nu fast
Al Pacino speaks at the "Hunters" panel during the Amazon TCA 2020 Winter Press Tour at the Langham Huntington on Tuesday, Jan. 14, 2020, in Pasadena, Calif. (Photo by Willy Sanjuan/Invision/AP)
Al Pacino afviser nu, at han er blevet single, selvom han kæreste ønsker den fulde forældremyndighed over deres søn.
 Foto: Willy Sanjuan/Ritzau Scanpix

Torsdag begyndte der at florere utallige overskrifter verden over om, at Al Pacino skulle have smidt sin unge babymama på porten, men det var simpelthen fake news.

Den 83-årige filmstjerne siger nemlig nu gennem en talsperson, at han stadig danner par med den 29-årige Noor Alfallah, der fødte ham en søn for tre måneder siden.

Det skriver Page Six.

Rygterne om Al Pacinos brud startede, fordi Noor Alfallah har anmodet om at få den fulde forældremyndighed over sønnen, der hedder Roman.

Retsstriden har dog ingen betydning for det romantiske forhold mellem hende og Al Pacino, udtaler skuespillerens talsperson nu.

- Al og Noor er på succesfuld vis kommet til enighed omkring deres søn, Roman, men de er stadig sammen, siger han i hvert fald.

EXCLUSIVE: Noor Alfallah leaves son Roman at home to grab lunch with her mother. 29 Jun 2023 Pictured: Noor Alfallah. Photo credit: MEGA TheMegaAgency.com +1 888 505 6342 (Mega Agency TagID: MEGA1001870_009.jpg) [Photo via Mega Agency]
Noor Alfallah fotograferet tre uger efter fødslen af hendes og Al Pacinos søn.
 Foto: MEGA

I retsdokumenterne omkring forældremyndigheden, der kom frem torsdag, stod der, at Noor Alfallah ønsker den fulde forældremyndighed over sønnen, hvilket altså fik mange medier til at formode, at hendes forhold til Al Pacino var slut.

I retsdokumenterne stod der også, at Noor Alfallah var villig til at give skuespilleren "rimelige muligheder for samvær" med drengen.

Den 29-årige kendiskæreste påpegede også, at hun var åben for, at hun og Al Pacino delte den juridske forældremyndighed, hvilket betyder, at de begge har noget at sige, hvad angår skolegang, uddannelse og eventuel medicinsk behandling.

Sidst, men ikke mindst, ønskede Noor Alfallah i dokumenterne, at skuespilleren betaler alle hendes advokatomkostninger i forbindelse med sagen om forældremyndighed.

Noor Alfallah fødte Roman den 6. juni i år. Sønnen er hendes første barn, mens Al Pacino havde tre voksne børn i forvejen.

Det har tidligere været fremme, at den 83-årige skuespiller ønskede en DNA-test, fordi han ikke troede på, at han stadig kunne gøre en kvinde gravid, men det viste sig altså, at han tog fejl.

I hvert fald skrev han seks dage efter fødslen af lille Roman under på dokument, hvor han anerkendte at være hans far.

Sponsoreret indhold