Så slap René Holten Poulsen endelig af med sin villa: Skar over en million af prisen

LÆS OGSÅ: Viser sin kæreste frem på den røde løber
Han er blevet kaldt alt fra dansetrold til OL-vindende kajakroer.
Men René Holten Poulsen, 34, får sværere ved at pynte sig med store stjerner, når det gælder bolighandel.
For efter han i januar 2022 satte sit daværende hjem i Kongens Lyngby til salg for 6,8 millioner kroner, er det kun gået en vej med prisen: ned.
Undervejs har huset også været af og på markedet igen.
Selvom OL-stjernen kan glæde sig over, at salget nu er gået igennem, har han måtte vente halvandet år og skære 1,6 millloner kroner af prisen for at sikre sig en check.
5,2 millioner kroner har de nye ejere nemlig betalt for ejendommen, som de overtager 15. september, viser data fra tinglysningen.

René betalte 3.925.000 kroner for huset tilbage i 2018. Så på papiret ligger der en gevinst på næsten 1,3 millioner kroner i salget - minus forbedringer.
Han og partneren Birgitte Vangsaae, 28, kunne sikkert godt bruge det dobbelte í gevinst, da de for længst har købt et hus sammen for seks millioner kroner.
Huset ligger i Ballerup, og parret har store (og dyre) planer for det. Det skal nemlig gennemrenoveres.
Indtil videre er det fortsat alene René, som officielt bor på adressen, mens Birgitte holder fast i sin lejlighed på Vesterbro i København.
Den har de også brug for, da huset fortsat er under massiv ombygning: