Kendte11. september 2023

Mai Manniche raser: - Jeg får satme lange patter!

Smykkedesigneren er efterhånden meget træt af folk, der deler kritiske kommentarer om hendes krop og hendes vægt
Mai Manniche ankommer på den røde løber til finaleshowet i Miss Danmark 2023 i Cirkusbygningen i København, søndag den 27. august 2023.. (Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix)
Mai Manniche skælder nu ud på folk, der udskammer hendes krop.
 Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Mai Manniche er vred. Rigtig vred.

I weekenden delte hun nemlig et billede på Instagram, hvor hun var iført en badedragt, men i stedet for positive kommentarer, er smykkedesigneren blevet mødt af kritik.

Det er nemlig strømmet ind med kommentarer fra folk, der mener, at den 39-årige kendis er alt, alt for tynd, og det gider hun simpelthen ikke at høre på.

Det skriver hun i et opslag på det sociale medie.

- Hver gang jeg poster et billede fra vandet - i badedragt - så er der idioter, der føler sig kaldet til at kommentere min vægt, raser hun.

- Jeg får satme lange patter… og dog - det er ikke muligt, for jeg er jo så tynd, at jeg ingen har, skriver hun sarkastisk videre.

Mai Manniche understreger videre, at hun slet ikke forstår, hvorfor folk tror, de må kommentere på hendes vægt, fordi hun er overbevist om, at de ikke ville gøre det, hvis hun vejede for meget.

- Tænk, hvis jeg, hver gang jeg så en overvægtig poste et billede, så skrev: "Gud du er fed - er du ok??", skriver hun som eksempel og sender en løftet pegefinger:

- Stop dig selv, pas din egen krop, og JA, jeg er SÅ glad for min krop og synes sgu, den er ret så lækkersmækker.

Det er ikke første gang, Mai Manniche føler sig nødsaget til at forsvare sin vægt.

Sidste sommer modtog hun også mange kommentarer fra folk, der var bekymrede for hendes helbred, eller som svinede hende til, og her anerkendte hun over for HER & NU, at hun har tabt sig i forhold til tidligere.

- Det er helt rigtigt, at min krop har ændret sig meget efter min ulykke, sagde hun til ugebladet og hentydede til en dag i oktober 2021, hvor hun blev kørt ned af en scooter.

- Og det er specielt, fordi jeg går op endnu mere i min kost, end jeg gjorde før, fordi jeg gerne vil have to ben at gå på. Det er også årsagen til, at jeg kom mig så hurtigt efter ulykken og ikke har så meget vægt, forklarede hun videre dengang.

Sponsoreret indhold