Kendte11. september 2023

Mads Mikkelsen skyder med skarpt efter dansk journalist: - Hvad vil du frem til?

Skuespilleren havde ikke meget tilovers for den danske journalist, der vovede at stille spørgsmålstegn ved diversiteten i den kommende film "Bastarden" ved årets Venice Film Festival
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Mads Mikkelsen har netop besøgt prestigefyldt filmfestival for at gøre reklame for "Bastarden".
 Video: Nordisk Film

LÆS OGSÅ: Mads Mikkelsen tager helt særlig gæst med på rød løber til Venice Film Festival 2023

Den 57-årige Mads Mikkelsen har for nylig været en tur i Italien i forbindelse med dette års Venice Film Festival.

Her skulle han nemlig i selskab med instruktør Nikolaj Arcel gøre reklame for den kommende film "Bastarden", som i udlandet har fået titlen "The Promised Land".

Og fordi filmen skildrer en særlig tid i dansk historie, er det tydeligt fra starten, at det ikke just er i denne film, det diversitetshungrende Oscar-akademi vil få, hvad de søger.

Derfor forsøgte en dansk journalist i forbindelse med en Q&A på festivlaen at spørge ind til den manglende diversitet i "Bastarden", og det var altså ikke just noget, der faldt i god jord hos "Hannibal"-stjernen.

Mads Mikkelsen hilser på fans og fotografer ved sin ankomst til Venice Film Festival den 31. august.
Mads Mikkelsen hilser på fans og fotografer ved sin ankomst til Venice Film Festival den 31. august.
 Foto: Tiziana Fabi/AFP/Ritzau Scanpix

- Er du bekymret? Jeg er seriøs og ærlig, fordi du sætter os i en svær position, så besvar du spørgsmålet, lyder det fra Mads Mikkelsen i et klip, der efterfølgende er blevet delt på de sociale medier.

Den 51-årige Nikolaj Arcel forsøgte derefter at svare på spørgsmålet på en noget høfligere måde.

- Altså, først og fremmest foregår filmen i Danmark i 1750'erne. Vi har et stort plot om en farvet pige, der bliver udsat for racisme, hvilket var meget sjældent. Der var næsten ingen mennesker af farve i Danmark. Hun var sandsynligvis på det tidspunkt den eneste i hele Danmark.

Hertil tilføjer Arcel, at det nok ville "være en smule mærkeligt" og ikke historisk korrekt, hvis man havde valgt at føje mere diversitet til filmens cast.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-08-23/dsgsdh.png
 Foto: Nordisk Film

Oscar-tiltag kræver diversitet

I en tid, hvor Hollywood og filmindustrien globalt skubber hårdt på for øget repræsentation og diversitet på skærmen, er spørgsmålet om, hvorvidt en film som "Bastarden" kan leve op til de nye standarder, blevet et varmt emne.

Med Oscar-uddelingens nylige tiltag for at fremme diversitet i film, er det blevet essentielt for filmproduktioner at overveje, hvordan de præsenterer en bred vifte af stemmer og perspektiver, hvis de ikke vil risikere at blive udelukket fra chancen for at blive nomineret.

Selvom det endnu er uklart, hvordan "Bastardens" manglende diversitet vil påvirke filmens Oscar-chancer, så er Arcel-filmen alligevel et skridt tættere på.

Det er nemlig kun få uger siden, at det blev bekræftet gennem Dansk Filminstitut, at den danske Oscar-komité har udvalgt "Bastarden" og tre andre film til at konkurrere om at blive Danmarks endelig bud på en Oscar-kandidat.

"Bastarden" er instrueret af Nikolaj Arcel ("Retfærdighedens ryttere"), som har skrevet filmen i samarbejde med Anders Thomas Jensen.

Udover Mads Mikkelsen kan du se frem til også at opleve stjerner som Amanda Collin, Magnus Krepper, Simon Bennebjerg, Gustav Lindh, Kristine Kujath Thorp, Morten Hee Andersen, Jacob Lohmann og Felix Kramer.

Filmen er baseret på den danske bestseller fra 2020 "Kaptajnen og Ann Barbara".

"Bastarden" har premiere i de danske biografer den 5. oktober.

Se traileren til "Bastarden" øverst i artiklen.

Sponsoreret indhold