Reality14. september 2023

Skamklippet i "Gift ved første blik": Nu reagerer Martin og Michael

I introen til "Gift ved første blik" har produktionsselskabet klippet en række dramatiske øjeblikke sammen, men måske de har været lidt for kreative i klipperummet
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Har du noget, der vil være en decideret dealbreaker for dig i søgen efter en partner? "Gift ved første blik"-ekspert løfter sløret for de dealbreakers, der er gået igen hos programmets ansøgere. Og så forklarer hun, hvor vigtige de såkaldte dealbreakers egentlig er.
 Video: Aller TV

LÆS OGSÅ: "Gift ved første blik"-deltagere i terapi foran hele Danmark: – Det er skrækindjagende, at det skal vises

De seneste fire uger er DR-hittet "Gift ved første blik" blevet indledt med et sammendrag af dramatiske klip fra sæsonen.

I introen ser man blandt andet Martin sidde over for sin hustru Pernille, hvor han banker voldsomt i bordet. Ligeledes ser man en meget berørt Michael sidde med tårer i øjnene.

I denne uges afsnit bliver det så afsløret, hvad der rører 39-årige Michael Ewald Hansen så meget, at tårerkanalerne flyder over, og over for SE og HØR reagerer han på den kreative klipning i "Gift ved første blik":

– Det er måske taget en lille smule ud af kontekst, svarer han og afslører den reelle årsag til hans tårer på skærmen.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-09-12/dr-0742117.jpg
Michaels tårevædede øjeblik er blevet brugt i introen til "Gift ved første blik", men i ugens afsnit bliver det afsløret, at det er glædetårer.
 Foto: Snow Productions

Karikeret

Michael forklarer, at produktionen får det til at ligne, at han er i tårer over sin spirende forelskelse, men i virkeligheden har han i et ti minutter langt klip forinden reflekteret over, at drømmen om at finde kærligheden og stifte familie måske stadig er en mulighed, og det er det, der berører ham så dybt, at han får tårer i øjnene.

– Jeg kan godt forstå, hvorfor de bruger det, men jeg synes, det er lidt misklippet, tilføjer han og konkluderer:

– Jeg synes, de karikerer det lidt.

Selv om klippet er taget ud af en kontekst, er Michael dog ikke oprevet over, at DR har valgt at bruge klippet:

– Vi kan jo alle lige gå hen og have et rørstrømsk øjeblik eller bliver overvældet af et eller andet. Og de har så brugt det lidt dramatisk, medgiver han.

Slår i bordet

En anden, der også bliver fremstillet knap så flatterende i introen, er 46-årige Martin Brodersen. Her ser man ham slå hårdt i bordet over for sin hustru Pernille.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-09-12/dr-0742107.jpg
Martin føler, at han i flere episoder bliver klippet, så han fremstår mere egocentrisk, end han egentlig er. Her er Martin og Pernille på bryllupsrejse i Rom.
 Foto: Snowman Productions / DR

– Det ser meget mere alvorligt ud, end det overhovedet er. Men det bliver sat op som om "Hold da op kæft, se ham! Martin fra Fredensborg banker i bordet, det kan vi ikke så godt li' at se", fortæller Martin om klippet til SE og HØR.

– Det er SLET ikke så alvorligt, som det er, sådan en måde har jeg aldrig reageret på før, fortæller Martin om klippet og tilføjer, at man må vente til senere i sæsonen for at se, hvad der egentlig ligger bag det opsigtsvækkende optrin.

Du kan se "Gift ved første blik" hver torsdag klokken 20 på DR1 og DRTV.

Sponsoreret indhold