Krimi12. september 2023

Emiles forældre i hjerteskærende Facebook-opslag: – En endeløs ventetid

Forældrene til toårige Emile lever i uvisheden, efter den lille dreng forsvandt for mere end to måneder siden
2-årige Émile forsvandt sporløst 8. juli. Siden har politiet ledt intensivt efter den lille dreng.
2-årige Émile forsvandt sporløst 8. juli. Siden har politiet ledt intensivt efter den lille dreng.
 Foto: Ritzau Scanpix/Gendarmerie National

LÆS OGSÅ: Émiles forældre udsat for grumme rygter: Vi er ikke under mistanke!

Emile forsvandt sporløst fra den franske alpelandsbyen Le Vernet 8. juli i år.

Den helt store eftersøgningsindsats blev igangsat med hunde, droner og hundredvis af frivillige, men til trods for den store indsats blev den lille dreng ikke fundet.

Uden skyggen af svar har familien lige siden levet i et sandt mareridt af ventetid. Og nu beder forældrene – i et opslag på Facebook – om at bede for, at de får deres Emile tilbage.

Den dybt katolske familie har tidligere i et interview med et fransk, kristent blad fortalt, at de veksler mellem angstdrevet fortvivlelse og fornyet håb.

I Facebook-opslaget, der blev delt torsdag, takker de alle dem, som støtter dem igennem den smertefulde ventetid.

– Tak for alle jeres bønner, fordi de bærer os igennem denne smertefulde ventetid, skriver de i opslaget.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-09-12/skaermbillede-2023-09-12-kl.-14.09.37.png
 Foto: Facebook

Midt i sorgen har forældrene været udsat for forfærdelige rygter i forbindelse med Emiles forsvinden. Det fortalte de også i forbindelse med interviewet til magasinet.

Forældrene, Colomban og Marie, har fra starten været udsat for onde rygter, der blandt andet kredser om deres tro.

To og et halvt år gamle Emile forsvandt om eftermiddagen lørdag den 8. juli, mens han legede i sine bedsteforældres have i Haut-Vernet i de franske alper.

Han var netop ankommet til bjerglandsbyen for at tilbringe ferien der.

Politiet efterforsker bredt. Både kidnapning, frihedsberøvelse og drab anset for sandsynlige teorier.

Mere end 800 frivillige hjalp sidste måned med at lede efter Émile. Politiet havde i jagten på den toårige dreng sågar forsøgt at fange drengens opmærksomhed med en optagelse af morens stemme. Den blev afspillet fra en helikopter, som fløj over området.

Sponsoreret indhold