Nu skal det være: Mads Rommelhoff og kæresten flytter sammen
LÆS OGSÅ: Smaskforelsket: Mads Rommelhoff svæver på en lyserød sky
Fans af den nyudklækkede tv-kendis har særligt hen over sommeren kunne følge med i den blomstrende kærlighed mellem Mads Rommelhoff og kæresten Olivia.
På nuværende tidspunkt bor de to turtelduer i hver sin ende af landet, Mads på Falster og Olivia i Herning, men nu vil de to gerne dele adresse:
– Hvorfor skulle vi pine os selv med det savn til hinanden, når vi bare gerne vil være tæt på hinanden?, lyder det fra ”Bachelorette”-Mads til SE og HØR.
– Det er svært at undvære hinanden og have et langdistanceforhold, når vi er smaskforelskede.
Selv om parret til en begyndelse flytter til Falster, betyder det dog ikke, at ølivet også bliver en realitet i fremtiden:
– Vi skal jo starte et sted, så hvorfor ikke bare Falster, nu hvor vi har god plads i mit hus og Olivia er flytbar?
– Dermed ikke sagt, at jeg ikke vil flytte på sigt, men det første skridt skal jo tages, og nu skal vi bo på Falster, inden vi planlægger skridt nummer to, forklarer Mads.
Ligeglade med andre
Der er ingen tvivl om, at forholdet mellem de to turtelduer i den grad har taget fart. Og noget tyder på, at det høje tempo fortsætter:
– Det er gået vildt stærkt, men vi har ikke tænkt os at holde tilbage af den grund – vi lader følelserne få frit spil.
– Og vi er ikke i tvivl om, at det er det rigtige at gøre – vi er ligeglade med, hvad andre tænker, lyder det fra Mads, der videre afslører, at han og Olivia planlægger at flytte sammen inden årets udgang.