Klam sag: Mand onanerede midt imellem andre strandgæster
LÆS OGSÅ: Asiatisk blotter på spil: Sprang frem fra træ
Stranden ved Faxe Ladeplads var tirsdag eftermiddag omdrejningspunktet for en yderst absurd og ulækker sag.
Det varme septembervejr har fået danskerne til stranden, men for en 59-årig mand var varmen åbenbart for meget.
Omkring klokken 16.20 fik politiet nemlig flere anmeldelser fra badegæster, som havde observeret en mand, der lå og onanerede mellem de andre tilstedeværende besøgende.
Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi rykkede herefter hurtigt til stedet, hvor de på baggrund af vidneforklaringer fandt frem til en 59-årig mand fra lokalområdet.
Han er nu blevet sigtet for at have udsat flere gæster for blufærdighedskrænkelse i forbindelse med sin ulækre opførsel.
Det fremgår af politikredsens døgnrapport.
Den midaldrende mand kan nu se frem til at få åbnet en straffesag mod ham.