Reality14. september 2023

Frikendt for voldtægt: Nu har Teitur Skoubo fået erstatning

Realitystjernen har nu fået sig et økonomisk plaster på såret for at have siddet bag tremmer i for lang tid
Teitur Skoubo, der her slås med vagter til Reality Awards, har nu fået erstatning for den voldtægt, han blev frikendt for at have begået.
Teitur Skoubo, der her slås med vagter til Reality Awards, har nu fået erstatning for den voldtægt, han blev frikendt for at have begået.
 Foto: Aller Media/Dan Mariegaard

Det er efterhånden et lille år siden, at Teitur Skoubu blev frikendt for en voldtægt, han ellers i første omgang var blevet dømt skyldig i.

Nu har han fået et økonomisk plaster på såret for at have siddet bag tremmer i for lang tid.

Det skriver B.T., der har været i kontakt med realitystjernens advokat, Nicolai Berg.

Ifølge avisen oplyser advokaten, at Teitur Skoubo har fået 90.450 kroner plus renter i erstatning.

Dem 28-årige realitystjerne blev tilbage i maj sidste år dømt skyldig i byretten for voldtægten af en kvinde efter en bytur i november året forinden.

Han blev idømt en straf på to år og seks måneder på hotel glitterly samt en erstatning på 100.000 kroner til kvinden, som han slog til blods i forbindelse med episoden.

Teitur Skoubo ankede dog dommen og blev fem måneder senere frikendt for voldtægten i Østre Landsret, da det her blev fundet bevist, at samlejet stoppede, da kvinden trak sit samtykke tilbage.

Realitystjernen blev dog - ligesom i byretten - kendt skyldig i vold, hvilket gav ham en straf på tre måneders fængsel.

Fordi Teitur Skoubo var varetægtsfængslet i Vejle Arrest frem til ankesagen, så havde han altså siddet to måneder for længe bag tremmer, og det er derfor, han har ret til erstatning for uretmæssig frihedsberøvelse.

- Vi er fint tilfredse med beløbet. Det svarer til det krav, jeg endte med at fremsætte over for Statsadvokaten, siger realitystjernens advokat til B.T.

Sponsoreret indhold