Kendte14. september 2023

Kirsten Lehfeldt taler ud om Stigs sygdom: - Vi spildte ikke ét sekund

Skuespillerparret Kirsten Lehfeldt og Stig Hoffmeyer fik travlt med at leve, da Stig fik en dødsdom
70-årige Kirsten Lehfeldt har stadig meget at leve for og vælger at se lyst på tilværelsen.
70-årige Kirsten Lehfeldt har stadig meget at leve for og vælger at se lyst på tilværelsen.
 Foto: Kaspar Wenstrup

I november sidste år forandredes Kirsten Lehfeldts liv for altid.

Hun mistede sin mand, skuespiller Stig Hoffmeyer, som efter et længere sygdomsforløb sov in på hospice omgivet af sin søn Oliver, datteren Mille og hustruen Kirsten.

OPGAVE: Premiere på Platt-forms nye show: Er vi gået for langt?STED: TivoliJOURNALIST: Majken Munk og Camilla JohansenFOTOGRAF: Hanne JuulDATO: 20220908
De stolte forældre Kirsten Lehfeldt og Stig Hoffmeyer var naturligvis med, da deres datter Mille havde premiere på PLATT-FORM i Tivoli i 2022.
 Foto: Hanne Juul

Siden 1975 er det Stig, hun er kommet hjem til, og det er selvsagt en kæmpe omvæltning pludselig at sætte nøglen i døren og komme hjem til et tomt hus.

Til Alt for damerne fortæller hun nu, at Stig var så syg, at han siden 2019 modtog livsforlængende behandling. Parret havde over de seneste år snakket det hele igennem, og både Kirsten og Stig var afklaret med, at han skulle herfra inden for nær fremtid.

- Man får en kæmpe taknemmelighed for hver dag, man vågner og stadig har hinanden. Det har været nogle intense år. Der er ikke en time eller et sekund, der er blevet spildt. Jeg skruede ned for arbejdet i de år, og jeg har derfor mest lavet film og tv-serier, så jeg kunne være hjemme om aftenen, siger hun til damebladet.

Selv om sorgen flyttede ind, da Stig døde, var det samtidig en lettelse ikke længere at skulle være bekymret og ængstelig.

Hylder seriekollegerne

Efter tabet af ægtemanden gennem 47 år vendte Kirsten tilbage til arbejdet, da den nye sæson af "Minkavlerne" skulle i kassen.

– Det var virkelig en omvæltning. Og jeg var så glad for at have min fantastiske familie og mit netværk og ikke mindst mit arbejde, for det har hjulpet mig utroligt meget. Det er en god måde at finde ud af at leve videre på … at der er noget at leve for, sagde Kirsten Lehfeldt for nylig til SE og HØR.

– Det var jo så trygt at komme til dem. Det var noget af det første, jeg lavede, efter Stig var død. Og det var dejligt at mødes med dem, for det var alle mennesker, der kendte min situation. Og jeg kendte dem godt, så der var masser af opbakning. Masser, understreger den folkekære skuespiller, tilføjede hun.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-09-14/_mho4880.jpg
Mille og Kirsten Lehfeldt lignede tilsammen en kvart milliard, da de forleden var til Årets Svend i Svendborg.
 Foto: Martin Høien

Kirsten og Mille fulgtes forleden til prisfest i Svendborg, hvor de for første gang i mange år nød et par dage bare de to.

I den forbindelse fortalte Mille, at hun har trukket stikket i kølvandet på sin fars død.

– Jeg har det stille og roligt med min familie. Jeg har slet ikke travlt, og jeg nyder utroligt meget at være sammen med min familie, og lige sådan… have tid til at mærke, hvad der foregår inde i hovedet, fortalte hun til SE og HØR.

Sponsoreret indhold