Holger Rune har sin mystiske veninde med i Hillerød til Davis Cup
Dem, som har fulgt nøje med, når Holger Rune har rejst verden rundt for at spille tennis, har med garanti lagt mærke til den hollandsk-italienske skønhed, som ofte sidder på tribunen og hepper på den danske tennisstjerne.
Fredag aften er ingen undtagelse.
Har man fulgt med på Caroline Donzellas sociale medier, havde man nok allerede opdaget, at Holgers gode veninde lige nu er i København.
I dag er hun så på plads i Hillerød, hvor Holger Rune spiller Davis Cup-kamp - ikke helt uventet.
Caroline Donzella er ejendomsmægler og bor i Monaco ligesom Holger Rune. I de seneste måneder har hun fulgt med Holger Rune rundt til turneringer i London, Montreal, cincinnati og New York og har ligeledes været i Danmark, hvor Holger Rune har opholdt sig de seneste uger forud for Davis Cup-braget.
Da Ekstra Bladet i går, torsdag, spurgte Rune, om han og Caroline Donazella er blevet kærester, klappede han i.
– Det er stadigvæk privatliv, sagde Holger Rune til avisen.