Sarah Grünewald afslører: Er blevet forlovet med Ben Kaniewski
LÆS OGSÅ: Sarah Grünewald forklarer ”Vild med dans”-stop: Det skal hun nu
Direkte fra lufthavnen landede Sarah Grünewald i ”Vild med dans-studiet fredag, da der var pressemøde forud for 20. sæson.
”Vild med dans”-værten havde netop været en uge på ferie i Spanien med kæresten Benjamin "Ben" Kaniewski.
Men til pressemødet afslørede hun, at Ben Kaniewskis titel som kæreste er blevet skiftet ud.
Det afslører hun til BILLED-BLADET.
- Jeg har nydt en skøn ferie sammen med min mand Ben, siger hun til BILLED-BLADET.
Efter den kommentar blev Sarah Grünewald derfor spurgt ind til, at hun brugt betegnelsen ”mand” og ikke ”kæreste”. Og her måtte Grünewald krybe til korset og afsløre hemmeligheden.
- Øh ja – altså vi er faktisk forlovede.
Nyheden er ikke særlig ny for Sarah Grünewald og Ben Kaniewski.
”Vild med dans”-værten fortæller nemlig, at det er halvandet år siden, at Ben Kaniewski gik på knæ, men det er altså først nu, at hun – måske ved en fejl – afslører, at de er forlovet.
Datoen for brylluppet er dog fortsat hemmeligt.
Efter denne sæson af ”Vild med dans” er der dog rigeligt med tid til at planlægge bryllup, eftersom sæson 20 af ”Vild med dans” også bliver den sidste for Sarah Grünewald.
Ben Kaniewski og Sarah Grünewald har været sammen siden 2020.