Streaming18. september 2023

Kristian Almblad kom helt tæt på Jubas fra ”De særligt farlige”: Jeg kunne også se noget godt i ham

DR-journalist Kristian Almblad er manden bag den populære dokumentarserie ”De særligt farlige”. Nu fortæller han, at han sagtens kunne se noget godt i de farlige indsatte – også på trods af deres mørke fortid
Kim Jubas fra "De særligt farlige". 
Kim Jubas fra "De særligt farlige".
 Foto: Anja Pil Overbye/DR

LÆS OGSÅ: Efter 27 år på Kofoedsminde: Kim Jubas fra ”De særligt farlige” døde af hjertestop

De er ofte voldsomme og voldelige, og i dokumentarserien ”De særligt farlige” er det da også tydeligt at se, at de ofte reagerer voldsomt og uden varsel.

Alligevel fortæller manden bag den populære DR-serie, Kristian Almblad, at han sagtens kan se noget godt i de indsatte på den sikrede institution Kofoedsminde.

– Helt generelt kan jeg sige, at der er ikke nogen af dem, som jeg har filmet, som jeg ikke også har kunnet se noget godt i. Problemet er bare, at man også ved, hvad de har gjort, siger DR-journalisten til SE og HØR.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-09-18/dr-0739395.jpg
I andet afsnit af "De særligt farlige" skal Jubas i retten, hvor en dommer skal vurdere, om han er klar til at få lempet sin dom.
 Foto: Anja Pil Overbye/DR

Selv om mange seere er nysgerrige på at få at vide, hvad indsatte som Kim Jubas, Marco og Jan FC har på samvittigheden, ønsker Kristian Almblad ikke at røbe det.

Og det er der en ganske særlig årsag til, fortæller han:

– Det har hele tiden været en balance for mig ikke at gå for meget ned i deres forbrydelse, for så ved jeg, at dem, der ser på det, vil tænke dårligt om dem, allerede inden de siger noget. Desuden vil de slet ikke lytte til, hvad det siger. Så derfor har vi i de fleste tilfælde ladet det være antydningens kunst, fortæller Kristian Almblad, inden han tilføjer:

– Jeg ved jo godt hvad de har lavet.

Selv om Kristian Almblad også kunne have gode og sjove stunder med Jubas, vidste han også, at Jubas skulle omgås med forsigtighed. For han kunne reagere voldsomt og pludseligt.

Kristian Almblad besøgte Kofoedsminde for første gang i 2006, og han nåede derfor at stifte bekendtskab med Kim Jubas for første gang for mange år siden.
Kristian Almblad besøgte Kofoedsminde for første gang i 2006. Han nåede derfor at stifte bekendtskab med Kim Jubas for første gang for mange år siden.
 Foto: DR

Det havde Kristian Almblad altid i tankerne – særligt når han skulle filme Jubas lige efter endnu et udbrud.

– Det er lidt som om, at man lige bliver bevidst om, at han faktisk er voldelig. Kim Jubas har jo i nogle perioder været sød og rar, men det ligger lige under overfladen, forklarer Kristian Almblad.

DR-journalisten nåede at kende Kim Jubas igennem adskillige år, men selv om det blev til mange snakke, vil han ikke beskrive det som et venskab.

Han sørgede nemlig for at holde en professionel distance – både for sin egen sikkerhed, men også for at gøre det mest trygt for Jubas:

– Jeg har altid haft det sådan med Jubas, at jeg lige holdt mig en meter væk. Han var jo kæmpestor, så hvis han pludselig kunne komme hen til mig, ville jeg være bange, men hvis jeg havde en lille smule afstand, ville jeg ikke være, forklarer Kristian Almblad og tilføjer:

– Man kunne altid mærke, når han var i rigtig godt humør, og der var jeg ikke nervøs.

Sponsoreret indhold