Rasmus og Nicolai Seebach slår hånden af hinanden
Som brødre vi dele – jeg tager det hele.
Den gamle talemåde er blevet til en bitter strid i Seebach-familien, hvor Rasmus og Nicolai i dag er i kamp mod hinanden, efter at Rasmus Seebach for et rum stykke tid siden meddelte sin storebror, at de ikke længere skulle dele indtægterne fra den fænomenale succes, som deres musikforretning er blevet.
Udmeldingen faldt ikke i god jord hos Nicolai – og siden har der været radiotavshed mellem Tommys to sønner, der skød en fænomenal karriere i gang, da de udgav singlen ”Engel” tilbage i 2009.
Få hele historien
Køb denne uges SE og HØR, der er på gaden onsdag, og få hele historien:
– Færdige med hinanden: Bitter strid
– Slås om millionerne
– Så tætte var de
– Ser ikke hinanden
– Over grænsen
Da de i sin tid begyndte at bygge et studie og indspille musik sammen, gav de hinanden en musketered på, at de ville dele indtægterne. Men nu vil Rasmus have det hele, fordi det er ham, der ’hiver pengene hjem’.
Nicolai spillede en stor rolle i opbygningen af brandet, men må i dag måske acceptere, at han kan undværes, og at lillebror ikke har et problem med at sparke ham ud af biksen.
Endnu står begge brødre som fælles ejere af deres forskellige firmaer opbygget gennem årene, men alt tyder på, at det kun er et spørgsmål om tid, før et af navnene er væk fra ejerkredsen.
SE og HØR har forelagt Nicolai Seebach oplysningerne.
– Det er korrekt, at vi er ved at splitte firmaet op, men jeg har ikke yderligere kommentarer, siger Nicolai Seebach til SE og HØR.
Rasmus Seebach kan derimod ikke genkende oplysningerne.
– Det er rigtigt, at min brors og mit samarbejde er ophørt. Alle, der kender mig, ved, at familie betyder alt for mig. Derfor er jeg rigtig ked af, at Nicolai og jeg ikke har kunnet finde en løsning sammen. Jeg kan dog ikke genkende SE og HØRS udlægning af forløbet, men ønsker ikke at kommentere yderligere, siger Rasmus til SE og HØR.
Læs hele sagen i den trykte udgave af SE og HØR, der er på gaden onsdag, hvor du også kan læse om, hvor tætte brødrene var, inden relationen brast helt og aldeles.