Rikke Gøransson åbner op om kæresten: Han har et barn
LÆS OGSÅ: HER BLIVER RIKKES FORHOLD AFSLØRET
I juni stod Rikke Gøransson endelig frem efter massive rygter.
"Paradise"-legenden bekræftede, at hun igen havde fået sig en kæreste. Men detaljer om sin nye fyr har Rikke holdt tæt til kroppen.
Drypvist har hun dog åbnet mere og mere op om sin nye kærlighed, som hun dog stadig ikke vil røbe navnet på.
Til premieren på "Barbie"-filmen i juli afslører Gøransson, at hun og kæresten havde mødt hinanden til en fødselsdagsfest. Men faktisk burde de have fundet sammen lang tid før.
- Det er dybt uromantisk, men alligevel er det superromantisk, sagde Rikke dengang.
- Vi har en fælles ven, så vi burde have mødt hinanden for 20 år siden gennem fælles venner, men det gjorde vi ikke.
Nu åbner Rikke så endnu mere op om sin stadig delvist hemmelige kæreste.
I DR-podcasten "Hånden på hjertet", som har JoJo - med det borgerlige navn Maria Josephine - som vært, røber Gøransson flere detaljer.
"Paradise"-værten afslører blandt andet, at hendes nye kæreste har et barn.
Og Rikke nyder sin nye rolle.
Samtidig giver TV3-stjernen udtryk for, at hun aldrig har været så forelsket, som hun er nu.
- Jeg har mødt et menneske, der er helt igennem godt og får mig til at føle, at jeg er verdens dejligste kvinde. Jeg kan føle mig fuldstændig tryg i hans arme og at han vil være sammen med mig for evigt, siger Rikke om sin kæreste.