I dag ligger Seebach broderskabet i ruiner: Så tætte var de

LÆS OGSÅ: Rasmus Seebach med kæmpe kærlighedserklæring

Min bror er med i det hele – ligeså meget, som jeg er.

Sådan sagde Rasmus Seebach til magasinet ”Fri” den 14. oktober 2011, da han blev bedt om at fortælle om rollefordelingen mellem ham og storebror Nicolai.

Og da han blev spurgt, om der var jalousi mellem de to, nu hvor Rasmus var den kendte, lød det uden tøven:

- Aldrig. Det er virkelig ikke løgn. Der er ikke skyggen af jalousi.

- Siden vi var drenge, har vi haft hver sin rolle. Nicolai har altid været ham, der havde styr på en masse løse ender.

- På teknikken og på alt det, man ikke lige kan få øje på, men som er enormt vigtigt.

- Jeg har altid været ham, der godt kunne lide at optræde. Det har Nicolai aldrig haft lyst til.

Nogenlunde samme skudsmål gav Rasmus Seebach til Børsen som en understregning af, at Nicolai var vigtig i samarbejdet, der har ført til den fænomenale succes.

- Det giver ro at vide, at han er med. Vi er med tiden blevet gode til at dele opgaverne efter vores styrker.

- Han er ekspert i at koordinere og have overblikket. Jeg vil hellere nørkle med sangskrivningen, fortalte Rasmus Seebach til avisen.

Byggede studie sammen

I dag har piben så fået en helt anden lyd.

Brødrenes relation ligger i ruiner, efter Rasmus meddelte, at han ikke længere ville dele med sin bror – men have alle pengene selv.

Deres samarbejde går ellers langt tilbage.

Da Rasmus var 19 år og Nicolai var 22, byggede de sammen et lille lydstudie i København.

- I starten stod vi op midt om natten og arbejdede på byggepladser, inden vi tog i studiet op ad formiddagen.

- Vi var bare så fascinerede af tanken om, at man kunne leve af at lave musik og skrive sine sange uden alt muligt udenoms ”tjuhej” som at optræde osv., forklarede Rasmus om de tidlige dage.

Over grænsen

Om samarbejdet har Nicolai Seebach selv forklaret:

- Hvis ikke vi var brødre, er det ikke sikkert, vi ville blive ved med at arbejde sammen. Vi skændes jo også.

- Men vi hænger på hinanden, og det ved vi jo godt. Så vi arbejder videre – måske også ud over den grænse, man ellers ville have sat

Deres lillesøster Marie har også understreget, hvor vigtig familien var for dem alle.

- Ja, det er egentlig næsten som i en italiensk gangster-film.

- Nogle gange siger vores venner: ”Ej, nu må I sgu lige styre jer” med de der familiebånd.

- Vi bruger meget tid sammen og er stolte af hinanden. Da vi var børn, ville vi ofte bare hellere lege med hinanden end med andre børn.

Men for Nicolai endte det altså som en dårlig film, da Rasmus pludselig trak stikket til deres fælles indtjening.