Ultraløber Stine Rex slider løbesko op for 28.000 om året

LÆS OGSÅ: Stine Rex har slået vild verdensrekord!
Stine Rex løber ikke for hverken pengene eller berømmelsens skyld - det er der nemlig ikke meget af i den verden - og så alligevel.
For da Stine Rex slog verdensrekorden for flest kilometer løbet på 72 timer, lykkedes det hende at samle over en kvart million ind til sårbare børn og unge - og stjæle overskrifterne i dagbladene:
- Det er det største, jeg har prøvet, fortæller hun om rekordforsøget i SE og HØRs sportspodcast "Af Banen".
Løbesko for 28.000
Stine Rex løber rigtig meget. Ikke så meget, som hun gerne vil og ikke så meget, som sine internationale ultraløbs-kollegaer, der har store sponsorkontrakter og økonomisk støtte.
I modsætning til dem, har Stine et fuldtidsjob. Hun underviser i det lokale idrætscenter Skansen, blandt andet i "jumping fitness".
Langt størstedelen af udgifterne til sit løb, står hun selv for at dække. Én væsentlig udgiftspost, får hun dog heldigvis hjælp til at dække:
- Jeg er så heldig, at jeg er sponsoreret af Craft løbesko, så jeg får 20 par om året - så der ryger også 20 par løbesko om året.
Modellen Stine løber i ligger på omkring 1400,- kroner. Med lidt hurtig hovedregning er det derfor ikke helt forkert at anslå, at Rex slider løbesko op for små 28.000,- kroner - om året!
Når man som Stine løber hver dag, 365 dage om året, i sol og regn ca. 24 kilometer om dagen, kan det betale sig at have udstyret i orden.
- Jeg har mine yndlings (sko red.). En zebrastribet sko med en carbonplade i - den er virkelig god! - Jeg løber mellem 800 - 1000 kilometer på et par løbesko.
Og vigtigheden i at løbe i de rigtige sko, er af afgørende betydning for en løber som Stine. Hun har mærket konsekvenserne af, at løbe i de forkerte sko.
- Ja! Mange gange. Og det var også et kæmpe problem i Aabybro (under rekordforsøget red.). Vi løb på fliser, og efter 100 meter føltes det som om, at vi løb på glasskår.
- Min fysioterapeut pakkede så mine fødder ind i tape, og så brugte han laser på dem, i de få pauser, jeg havde, forklarer hun.