Gammelt klip florerer: Russell Brand foreslog 15-årig at holde fødselsdag med sextema
Skeletterne rasler fortsat ud af skabet for den 48-årige skuespiller Russell Brand.
Et gammelt klip fra radioprogrammet "The Russell Brand Show" har nemlig fundet vej til internettet.
I klippet fra 2007 kan man ifølge Page Six høre den britiske skuespiller give et noget upassende råd til en ung pige, der havde brug for et tema til sin 16 års fødselsdag.
- Jeg formoder, at du er 16, du kan ikke rigtig drikke sprut endnu eller andre stoffer, for det er ulovligt.
- Nu hvor du bliver gammel nok til at have sexpartnere, så synes jeg, at du skal holde en fest med temaet "lovlig sex", siger Russell Brand.
Det gamle klip er genopstået, efter flere voldsomme anklager mod den 48-årige skuespiller har set dagens lys.
Russell Brand er anklaget for voldtægt, seksuelle overgreb og misbrug af fire kvinder, som angiveligt skulle have fundet sted mellem 2006 og 2013.
Den ene af kvinderne hævder blandt andet, at skuespilleren tvang hende til oralsex, da hun var blot 16 år, ved at presse sin penis så langt ned i halsen på hende, "at hun troede, hun ville blive kvalt."
På daværende tidspunkt var Russell Brand selv 31 år.
Skuespilleren, der er blevet politianmeldt, afviser alle anklagerne. Han mener, at han er udsat for et "koordineret angreb", som tager udgangspunkt i en tid, hvor han var "meget promiskuøs".
Hør klippet herunder: