Maria Fantino i ”Kender du typen”: En ting har kæresten forbudt hende

I det nyeste afsnit af ”Kender du typen” er holdet taget til Nørrebro, hvor de skal gætte sig frem til, hvem der tager daglige kosttilskud, strikker og syer og går til italiensk i sin fritid.
Hvis du har læst rubrikken, så har du måske fundet ud af, hvem det var, de var på besøg hos. Nemlig tidligere ”Curlingklubben”-vært og kommende ”X Factor”-vært Maria Fantino.
Noget af det, der mødte de to eksperter, da de kom ind i stuen, var store imponerende planter.

Det viser sig nemlig, at Fantino har enormt grønne fingre. Faktisk er de så grønne, at hendes kæreste har forbudt hende at udvide planteimperiet.
– Der er blevet lavet et omplantningsforbud af kæresten, fortæller værten Tobias Hansen, da den ene livsstilsekspert Jacob Mouritzen er meget imponeret over en stor stueplante, som Maria fik som spæd plante og så selv har omplantet tre gange.
Vil du gerne af Fantinos hjem og for eksempel finde ud af, hvorfor hun hvert år tager til tarteletfestival kan du se gårdagens program af ”Kender du typen” ved at klikke lige her.